Ombudsmanden sikrer bedre forhold for anbragte

I lyset af den seneste tids sager – herunder retssagen imod personalet på Solhaven – har forholdene for de anbragte unge på landets opholdssteder fået ombudsmandens interesse.

Det er klart at man skulle skelne mellem de to typer anbragte unge. Unge som er anbragt på grund af deres kriminalitet og unge som er anbragt på grund af sygdom. Desværre er der ikke en 100 procents adskillelse. Det betyder at syge unge oplever det som om de skal igang med en afsoning når de kommer til et opholdssted som bestemmer om de må gå med arve-smykker, har et sprogbrug der ikke er i overensstemmelse med opholdsstedets politikker, men i overensstemmelse med det sociale netværk barnet færdes i derhjemme eller har tøj på som unge normalt bruger.

Reglerne for magtanvendelse burde være klare, men det ser ud til at opholdssteder landet over går til grænsen og endda lidt over før der indberettes.

Anbragte børn møder regler der går langt over hvad man byder mennesker dømt for mord eller bandekriminalitet. Der er et større indgreb i deres fremtoning, opvækstbetingede vaner og personlighed end nogen fanger møder.

Her bør ombudsmanden bede stederne om at rette ind og han ser ud til at udfylde sin opgave positivt.

Vi kan kun opfordre til at landets politikere som sidder med det egentlige ansvar følger op på den kritik og fortsætter den linje som ombudsmanden nu har lagt.

Kilde:
Ombudsmand: Stop tvang over for anbragte unge (Metroxpress)

Interessant sag over i USA – Kennedy slægtning får ny retssag

Kennedy-nevø dømt for golfkølledrab: Nu får han ny retssag (Ekstra-Bladet)

Sagen er interessant for dette forum fordi manden som teenager blev sendt til et Solhaven-lignende sted og det var på dette sted at et nu afdød vidne sagde at han havde hørt en mundtlig tilståelse. Vidnet døde faktisk inden den originale retssag var færdig og kunne derfor ikke kryds-eksamineres af forsvaret. På daværende tidspunkt var der nogle andre skandalesager hvor Kennedy-slægtninge var involveret og det er meget tænkeligt at folkestemningen havde påvirket juryen dengang.

Det sted han blev sendt til hed Elan School og vores amerikanske partnere har været meget involveret i den online-kampagne som førte til stedets lukning for nogle få år siden efter cirka 30 års mishandling af unge.

Stedet brugte som hovedelement i deres behandling en terapeutisk boksering. Den udvalgte teenager fik boksehandsker på og 10-15 andre fik det så også. Ideen var at når unge blev presset så lod de deres emotionelle barriere falde så det kunne blive nemmere at komme ind til kernen i deres ofte komplicerede følelsesliv. Professionelle terapeuter koster og meget af deres tid går ofte med at bryde barrierer ned. En rask omgang tæv skulle hjælpe på det. Utallige hospitalbesøg vidner om udbredt brug af denne boksering.

Her er en amerikansk artikel om opholdsstedet og deres metoder:

Moxley case puts school’s methods on trial (Hjemmeside om mordet)

Vi ved at der bliver brugt omdiskuterede metoder på danske opholdssteder og behandlingshjem. Metoder som slet ikke bliver udsat for en kritisk gennemgang og kontrol af om metoderne virker. Metoder som kan betyde livsvarige psykiske på de unge. Derfor er denne sag over i USA interessant for vi må spørge os selv om der i Danske fængsler sidder fanger der skubbet ud i forbrydelsens verden af de oplevelser de har haft under deres opvækst i det offentliges varetægt.

Sikrede institutioner har problemer med bander

Organiseret kriminalitet udgør et stigende problem for sikrede institutioner som f.eks. Egely på Fyn.

Det er klart at unge med et så specielt problem kræver en særlig håndtering når deres handlinger er kommet så langt ud at domstolene kommer ind over.

Fra det offentliges side er der sat mange initiativer igang for at bekæmpe bandekrigen, men banderne er ikke under et fuldstændigt pres.

1. Banderne skal bekæmpes økonomisk såvel via politi-efterforskning. Den kombinerede indsats fra Politi og Skat virker. Den skal blot fastholdes.
2. Bandernes markedet er desværre stadig deres eget. Man har ikke etableret initiativer til i højere grad at overtage markedet for illegale stoffer, så misbrugere kan få stofferne fra offentlige instanser eller et erstatningsprodukt indtil misbrugerne er motiveret for behandling.

   Prostitution er heller ikke reguleret via en autorisationsordning med krav om uddannelse til de udøvende prostituerede så man ikke havner i tilstande lignende dem man finder i andre nordiske lande, hvor kvinder fra udlandet stadig handles. Kun en stram kontrol med bordeller kombineret med uddannelseskrav, kan forhindre at banderne skummer profit af arbejdet.

3. Bande exit-programmer er nyt. Man har ganske simpelt ikke tilstrækkelig erfaring endnu til at forholde sig til hvad der skal til. Der skal gøres mere på dette område så de unge ikke fastholdes i bandestrukturene selv inde på institutionens område.
4. 20 procent af en ungdomsuddannelse får ingen ungdomsuddannelse. Mange unge kan ikke forholde sig til en skolebænk og søger alternativer. Mange unge lokkes af spænding og aktion. De finder det hos banderne. Hvad med at det etablerede Danmark skabte et slags civilforsvar hvor man kombinerer indsatser på verdensplan kombinerede med skolegang? Kunne vi træne unge til at blive sat ind når naturen går amok uanset om det er i Danmark eller i udlandet og kan man skabe en uddannelsesplan for dette korps som rummer alle de elementer af spænding den gruppe unge vil have, så ødelægger man bandernes rekrutteringsgrundlag.

Når banderne presses økonomisk, deres markeder forsvinder, frafaldne medlemmer gøres usynlige for dem og der bliver færre unge at få ind i banderne, så vil banderne knække sammen.

Indtil da er der kun få ting man kan gøre. At stoppe med at blande kriminelle unge og syge unge på landets institutioner er en ting. At lade de sikre institutioner blive så sikre at ansatte kan checke hvad der kommer ind og ud er en anden ting.

Kilde:
Bander hærger døgninstitutioner for unge (Metroexpress)