I lyset af den seneste tids sager – herunder retssagen imod personalet på Solhaven – har forholdene for de anbragte unge på landets opholdssteder fået ombudsmandens interesse.
Det er klart at man skulle skelne mellem de to typer anbragte unge. Unge som er anbragt på grund af deres kriminalitet og unge som er anbragt på grund af sygdom. Desværre er der ikke en 100 procents adskillelse. Det betyder at syge unge oplever det som om de skal igang med en afsoning når de kommer til et opholdssted som bestemmer om de må gå med arve-smykker, har et sprogbrug der ikke er i overensstemmelse med opholdsstedets politikker, men i overensstemmelse med det sociale netværk barnet færdes i derhjemme eller har tøj på som unge normalt bruger.
Reglerne for magtanvendelse burde være klare, men det ser ud til at opholdssteder landet over går til grænsen og endda lidt over før der indberettes.
Anbragte børn møder regler der går langt over hvad man byder mennesker dømt for mord eller bandekriminalitet. Der er et større indgreb i deres fremtoning, opvækstbetingede vaner og personlighed end nogen fanger møder.
Her bør ombudsmanden bede stederne om at rette ind og han ser ud til at udfylde sin opgave positivt.
Vi kan kun opfordre til at landets politikere som sidder med det egentlige ansvar følger op på den kritik og fortsætter den linje som ombudsmanden nu har lagt.
Kilde:
Ombudsmand: Stop tvang over for anbragte unge (Metroxpress)