Monthly Archives: marts 2015

Kan man forhindre et ny Solhaven skandale

Kan man forhindre en ny Solhaven skandale. Det er det spørgsmål vi må stille os selv. Retssagen mod tidligere Solhaven ansatte er ovre. De blev frikendt, men det er i det hele taget svært at få folk dømt for overgreb imod personer nederst på samfundet sociale rangstige.

Man læser dagligt om hjemløse som bliver overfaldet uden at nogle griber ind og skulle et anbragt barn føle sig tvunget til at have samleje med en voksen pædagog får den voksne pædagog kun 60 dages betinget fængsel på trods af at samlejet er dokumenteret både med båndoptagelser og indsamling af pædagogens sæd.

Så udfaldet af retssagen blev som det skete. Spørgsmålet er om vi i mellemtiden har indrettet til tilsynssystem så et enkelt opholdssted ikke kan vokse sig så stor på en egn at tilsynsmyndighederne begynder at veje arbejdspladser op imod børnenes vel. Det er den lære vi kan drage af Solhaven sagen. Der var politifolk på julegavelisten, der var oprettet over hundrede stillinger i en kommune som efterfølgende kun levede af dette område. Det gav for meget pres på de tilsynsførende.

Barnet reform er blevet indført. Er et en garanti mod at et nyt Solhaven kan opstå? Kun fremtiden vil vise det.

Skriv en kommentar

Filed under Døgninstitution

Manglende behandlingstilbud, men straf findes.

I dagens udgave af Politiken er der en artikel om arvelighed når det gælder psykisk sygdom.

Som det står i artiklen, så er der ingen specielle tilbud til børnene. De fleste børn klarer også at opretholde den facade som sikrer dem imod systemet.

Men for de familier som bliver opdaget, er de økonomiske konsekvenser uoverskuelige. Bliver det nødvendigt for barnet at tage ophold på et behandlingshjem, så straffes familien økonomisk og det kan nemt løbe op imod 100.000 kroner over nogle år.

Familier hvor den arvelige sygdom er af fysisk karakter resulterende i tallige hospitalsindlæggelser slipper derimod gratis. Det viser at der foruden problemet med manglende behandlingstilbud også ligger et element af fordømmelse fra samfundets side.

Psykiske sygdomme er i sandhed stadige tabu og dem som ved at de skal være allermest stille er desværre børnene. For intet barn vil få det bedre af at vide at vedkommendes behandling kan koste familiens ferier, egen konfirmation og søskendes muligheder i livet.

Kilde:
Hvert 2. barn arver psykisk sygdom (Politiken)

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized