Monthly Archives: juli 2012

4 årig udsat for overgreb på Sabroegaarden

I Nordjylland fik man mistanke om at en dreng havde misbrugt sine mindre søskende. Det er en alvorlig anklage som enten burde føre til tvangsfjernelse af drengen eller de mindre søskende imens at undersøgelsen står på.

Her valgte man at tvangsfjerne de mindre søskende.

En af de mindre børn – en pige på 4 år – havnede på døgninstitutionen Sabroegaarden. Her blev hun udsat for et overgreb af en af de større børn ganske som det avf. Anvendt Kommunal Forskning ofte sker. En rapport fortæller at 71 børn i en periode over 2 år blev udsat af overgreb af andre anbragte børn på institutionerne.

Ironisk nok viste den efterfølgende politi-undersøgelse at de mindre søskende ikke havde været udsat for overgreb. Dvs. at tvangsfjernelsen ikke var nødvendig, men det kunne man selvfølgelig ikke vide da man i forvaltningen tog beslutningen.

Kilder:

Skriv en kommentar

Filed under Artikel

Pseudu-opholdssted eller pseudo-efterskole

Opholdsstedet Boserup lukkede efter kritik af at de ikke indberettede alle episoder af magtanvendelse kombineret med at en række kommuner er begyndt at evaluere de enkelte anbringelsessteder med faldende antal anbringelser til følge.

Nu genopstår stedet som en efterskole med næsten sammen målgruppe.

Det ændrer på tilsynsforpligtelserne. Der er ikke samme grad af tilsyn på en efterskole og således står det frit for opholdssteder at kalde sig noget andet såfremt at de har en intern skole og dermed undgå eventuelle skærpede tilsyn. Vel at mærke hvis Folketinget nogensinde producerer noget som helst andet end hensigtserklæringer.

Da vi drøftede denne trend indenfor området med vores udenlandske samarbejdspartnere, så sagde nogle af dem at det er en “Missouri-løsning”. I Missouri er der ingen tilsyn med kostskoler som registrerer dem selv om religiøse kostskoler. De må sågar slå eleverne og spærre dem inde med magt, hvis de blot gør det i Guds navn.

Vi mener at der skal være et stramt tilsyn med de steder som det offentlige anbringer børn og det uanset om opholdsstedet kaldes en aflastning-/pleje-familie, et opholdssted, et behandlingshjem eller en efterskole. Unge mennesker begår selvmord på efterskoler, de udsættes for livsfarlige situationer når lærere går over gevind i forsøget på at presse eleverne ud over deres grænser – ja, de dør sågar.

Tilsyn er nødvendige og tidens trend med navneændringer skal ses som et hul i lovgivningen der skal stoppes. Det kan kun gå for langsomt.

Kilder:

Skriv en kommentar

Filed under Artikel