Monthly Archives: februar 2012

Dansk Folkeparti buldrer men er det tom snak?

På Dansk Folkepartis hjemmeside kan man se en pressemeddelelse, hvor at de kræver at der bliver grebet ind imod de forhold som er blevet dokumenteret af Danmarks Radio. Forhold som Dansk Folkeparti har været klar over eksistensen af i snart 7 år idet at en af deres medlemmer allerede i 2006 forsøgte at få folketingets paragraf 71 udvalg til at besøge stedet og interviewe de anbragte uden voksne ansatte tilstede. Et besøg som gik i vasken på baggrund af modstand fra Solhaven’s ledelse. Tilbage i 2006 var der ikke tilstrækkelig støtte til Dansk Folkepartis Tina Petersen så man stod i den situation af nok havde folketinget en paragraf 71 udvalg der i princippet skulle kunne besøge hvilken som helst institution indenfor kongeriget Danmarks grænser, men Farsø stod som en autonom enklave der var udenfor kontrol landets højeste instans indenfor dette område.

Nu vil man så en hel masse jf. pressemeddelelsen. Faktum er at sporene skræmmer for det er ikke Folketinget som har stået for nogle som helst initiativer der har betydet en forbedring af de anbragte børns vilkår de sidste 10 år.

Det er modige naboer som vi så det nede i Næstved da man lukkede Atlantis ned. Det er snak på sociale netværk og whistleblower-blogs der opsnappes af journalister. Det er enkelte psykologer som går videre med deres viden og dermed bryder tavshedens lov, der er så fremherskende på dette område.

Man kan på nettet finde kritik af at Danmarks Radio har kastet sig over Solhaven. Man kritiserer manglende research og påpeger at det jf. Solhaven’s virkelighedsopfattelsen er de unge som der ikke har indpasset sig tilstrækkelig til det strenge regime, man har valgt på stedet. Vi må så spørge tilbage. Hvem har visiteret de unge til netop Solhaven? Hvem har besluttet at netop disse problembørn skulle bidrage til Solhaven’s opsætning på 142 millioner?

Det er en kommunal opgave. Man må spørge sig selv om hvorvidt at de er opgaven voksen, når der sker sammenbrud i 25 procent af anbringelserne allerede indenfor det første år. Måske skulle nogle andre tage over.

Det er folketingets opgave at lave lovgivning, som skal sikre minimale rettigheder til de anbragte unge så forholdene i det mindste lever op til Børnekonventionens bestemmelser. Set i det lys er Dansk Folkepartis udmelding positiv, men det vil så kræve at der er tale om mere end tomme ord.

Dansk Folkeparti:
Vi vil nu holde Jer på Jeres ord. Ansvarlighed skal rumme mere end blot at udgive pressemeddelelser. Vi vil følge med i medierne og se om der kommer lovgivningsinitiativer der sikrer anbragte unge fri kommunikation med omverdenen og minimere brugen af vold imod de anbragte.

Som sagt: Vi holder øje med Jer!

Kilde:
DF kræver at socialministeren sætter en stopper for voldspædagogik på døgninstitutionen Solhaven pressemeddelse fra Dansk Folkeparti

Skriv en kommentar

Filed under Artikel

Når politikerne ikke gider vanskelig unge, så vil nogle score kassen på dem

I løbet af de sidste par dage er det kommet frem at omsætningen på Solhaven er cirka 142 millioner kroner. Det er der for så vidt intet i vejen med hvis skatteborgerne fik valuta for deres penge. Nu må politiet undersøge i hvor høj grad at dette ikke er tilfældet.

Men man må konstatere at der altid vil være eksterne aktører, som scorer kassen på unge med problemer. Nogle husker måske debatten om Tvind-loven som til dels stoppede for en lind strøm af skatteborgernes indbetalte midler som fandt deres vej til eksotiske adresser i udlandet.

Det er svært at overskue hvor mange penge at Tvind over tiden har tjent, men faktum er at det kun kunne lade sig gøre fordi at man politisk er fuldstændig lige glade med hvor at unge der har vanskeligheder havner.

En politiker fra Århus udstillede problemet. Socialdemokraternes politiske ordfører i byrådet Jacob Bundsgaard Johansen var direkte overrasket over at man brugte Tvind som aktør så sent som i 2008 – mange år efter at Tvind-loven blev gennemført.

Når politikerne er så uinteresseret i hvad skatteborgernes penge går til, så burde det måske være på tide at påminde dem om hvem som faktisk betaler dem for at gøre deres arbejde. Alt andet kan man ikke være bekendt overfor skatteborgerne og ikke mindst de anbragte børn.

Kilde:
Kommunen sender problembørn til Tvind (Århus portalen)

Skriv en kommentar

Filed under Artikel

Minister bekymret over faglighed, men sådan ser kommunerne ikke på det

På Danmarks Radio’s hjemmeside kan man læse at Socialminister Karen Hækkerup er bekymret over fagligheden på landets opholdssteder i kølvandet på 21 Søndag’s afdækning af forholdene på Solhaven i Farsø.

Der er ganske givet grund til at være bekymret, men hun skulle være endnu mere bekymret over at trafikken i dag går fra miljøer med faglærte til familier helt uden nogen form for uddannelse indenfor området.

Kommunerne foretrækker først og fremmest af økonomiske grunde plejefamilier frem for opholdssteder. Vi taler om helt almindelige familier uden nogen som helst form for socialfaglig uddannelse som enten er blevet lokket til hvad de opfatter som en loppetjans hvor at de får stukket en helt almindelig sød lille baby i hænderne eller som har valgt dette job som en slags aftrædelsesgodtgørelse i forbindelse med at de er blevet fyret fra deres arbejde i det offentlige.

Tallene taler for sig selv. 75 procent eller mere af landets plejefamilier får ikke deres lovpligtige uddannelse som lyder på sølle 2 dage pr. år. 2 dage som i teorien skulle gøre dem i stand til at rumme børn med selv de slemmeste kombinationer af bipolare lidelser.

Børn med svære problemer sendes således ud til familier som slet ikke er forberedt til at kunne håndtere dem og når barnet så har oplevet sine nederlag på udebane i plejesystemet, så får livets hårde skole klar i form af Solhaven og Schuberts Minde, hvis de vel at mærke får lov til at overleve i modsætning til Herkules og Atlantis i Næstved, som blev tvunget til lukning da offentligheden langt om længe fik indblik i hvad der foregik på disse steder.

Der er ingen tvivl om at når systemet i Danmark kendetegnes ved at hver fjerde anbringelse ender i sammenbrud, så er det nok ikke opholdsstederne der mangler faglighed. Måske skulle blikket rettes i mod de personalegrupper eller rettere det system som anbefaler anbringelse og som om nødvendigt må have sat sig ind i barnets behov inden at beslutningen tages.

Hvor er fagligheden henne hos medarbejderne i familiecentrene og de lokale skolepsykologer der ikke står tilbage for at ændre på resultatet af de udredningsrapporter hospitalerne laver, hvis de føler at de ikke er fagligt enige med indholdet selvom at hospitalet måske har haft adskillelige psykiatere og psykologer på opgaven?

Det er her at systemet fejler? Helt derud hvor at familiecentrene ikke er klar i mælet fra dag 1 med hensyn til at kræve forandringer hos de ramte familier. Hvad nytter det at sige at vi er her for at hjælpe Jer, når de ved at det er forældrene der fra start af skal lade sig indlægge eller gå i behandling for at hjemmet måtte komme til at fungere? Et sted er der skrevet at familiecentrene er de falske håbs holdeplads. De bør komme ind i hjemmene og sige at de er der for at tage børnene hvis dit og dat ikke bliver ændret.

Det vil godt nok ikke betyde så mange anbringelser og for nogle sagsbehandlere vil det medføre et prestigetab hvis de ikke kan anbringe så mange børn. Men faktum er at der er for mange anbragte børn i dag. Så mange at man må ty til plejefamilier uden uddannelse og ressourcerne ikke er der til at give dem den symbolske efteruddannelse de skal have. Faktum er at nok kan biologiske familier tvinges til at blive testet i begge ender med en forældreevneprøve som findes i 99 udgaver alt efter hvilken kommune den bliver udført i, men hvem som helst kan gå ind fra gaden og starte et opholdssted.

Kære Socialminister:

Det er godt at du er bekymret over fagligheden. Der er helt klart opholdssteder der bør lukkes.

Men gå nu skridtet fuldt ud og riv op i fagligheden ude i kommunerne, hvor at alt for mange skolepsykologer er blevet konger i deres eget lille rige og sagsbehandlerne alle har fået den ambition at de vil finde den næste Brønderslev familie ved at fjerne børn fra alle de familier de møder på deres vej.

Du skal gå hele vejen. De børn som er blevet anbragt og som vil blive anbragt i fremtiden fortjener ikke mindre.

Kilder:

Skriv en kommentar

Filed under Artikel

Tak

Vi vil gerne takke for det mod som kommentatorerne på denne blog har udvist ved at give deres kommentar her og endvidere snakke med forskellige journalister. I har måske banet vejen for at andre børn ikke behøver at frygte samme behandling. Vi må se hvad fremtiden bringer, men med DR’s udsendelse i aften er et skridt taget.

Da vi startede denne blog så var det fordi at vi havde mistanke om at der var noget alvorlig galt med systemet og forholdene på en række opholdssteder. Men bare fordi at vi rører lidt i urolige vande, så er det ikke os som har taget det største skridt. Det at have mod til at se sin fortid i øjnene og gøre op med dæmonerne kræver et så utrolig mod at det næsten ikke er til at fatte.

I havde det mod. Det vil vi takke for. Lad os nu se om politikerne griber stafetten denne gang eller det går som alle de andre gange hvor at anbragte børn er blevet misbrugt, ydmyget og slået på landets opholdssteder og ude i plejefamilierne. Vi ønsker at der kommer ud af denne blog end blot 5 minutters forfærdelse hos landets politikere som det er sket alt for mange gange.

Vi lover at vi bliver ved at presse på. Vi ved at der er flere sten at vende og vi vil være der selvom vores indsats er så utrolig lille kombineret med det mod som kommentatorerne har udvist.

Kilde:
Pige fra Solhaven: Jeg følte mig voldtaget (Danmarks Radio)

2 kommentarer

Filed under Artikel

Hvem samler op

Det er en kendt sag at rigtig mange anbringelser ender i sammenbrud. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har offentliggjort en undersøgelse på deres hjemmeside, hvor at omkring en fjerdedel af anbringelserne ender i sammenbrud. Overskrifter som “Børn flygter fra anbringelser” ses også i dagspressen.

Hvad sker der med de børn? Hvem samler dem op?

Når man ser udsendelser som DR’s “Kæft, trit og flere knus” så ser man en meget udbredt pædagogik på danske døgninstitutioner. En hurtig søgning på Facebook afslører da også grupper fra en del døgninstitutioner hvor at medlemmerne år efter anbringelsen kæmper med Posttraumatisk belastningsreaktion som om at de havde været udstationeret i en krigzone.

Meget tyder på at den evaluering som socialforvaltningerne skulle foretage evt. med hjælp fra psykiatriske hospitaler i form af udredning af børnene ikke foretages. Måske ignoreres konklusionerne da der har været eksempler på at lokale skolepsykologer har været uenige med de konklusioner som hospitalerne er kommet med. Måske sker der en omskrivning af lokale kommunale konsulenter. Præcis hvad som går galt må undersøges. Faktum er at børn fejlplaceres. Deres liv i det offentliges varetægt bliver til et nomadeliv.

Ikke alt for sjældent ender det ud med at en anbringelse som barn bliver lig med ophold i kriminalforsorgens varetægt som voksen.

Det må kunne gøres bedre og her må loven ændres så familierne og især børnene i højere grad kan fatte lid til at deres foretages udredning af børnene i hovedparten af sagerne og at de konklusioner som hospitalerne kommer frem til i højere grad tages til efterretning frem for at fortolke dem, så de kommer til at passe til de tilbud kommunen på det givne tidspunkt måtte have ressourcer til.

Kort sagt: Enhver anbringelse må evalueres, så fejl ikke gentages og tabes nogle børn på gulvet må de samles op og tilbydes behandling for de skader de måtte have pådraget sig under anbringelsen.

Kilder:

Skriv en kommentar

Filed under Artikel