Institutionen kom først i mediernes søgelys på grund af et overfald på en datter af en tidligere politiker. Uden at gå ind i det aktuelle overfald som selvfølgelig har været traumatisk for den unge pige, så viser sagen at der er et reelt problem med de værktøjer samfundet anvender for at rette unge der er på forkert kurs op.
Den pågældende institution anvender et norsk system hvor de unge får point baseret på deres opførsel.
De unge lærer hurtigt at gennemskue systemet som ikke har konsekvenser, men kun belønning. Der laves tiltag til at ændre systemet, men de unge kan jo godt regne, så systemet udnyttes.
Så der er en del flugtforsøg som kræver politiets involvering før de unge kan bringes tilbage igen.
Artiklerne fokuserer meget på hvorvidt der skal gøres mere for at holde de unge tilbage på stedet.
Artiklerne burde istedet fokusere på om disse unge er blevet visiteret korrekt til dette sted og om systemer, der baserer sig på belønning og konsekvenser efter et fast system overhovedet virker.
For selvfølgelig kan kan indbygge konsekvenser i disse systemer. Amerikanske opholdssteder som WWASP, Judge Rotenberg Center og Thrayer Learning Center har alle anvendt forskellige systemer med belønning og konsekvenser. De har efterladt en stor gruppe af tidligere klienter med store mentale og fysiske problemer.
Livet er ikke en matematisk resultatliste hvor gode gerninger resulterer i belønning og dårlige i konsekvenser. Hver person belønnes og straffes af sine handlinger fuldstændig individuel og om der for enden af livet så er et slags endelig retsopgør baseret på alle handlinger i livet kan alene være et religiøst spørgsmål som man ikke kan give et svar på.
Hvad så med disse unge? Ja, der er kun en ting som virker: Arbejde! Hvis de unge skal flytte fra deres familie, skal deres flytning have et formål.
Et af de systemer som virker bedst er et system udviklet af det amerikanske hjemmeværn. De unge siger Ja til at flytte hjemmefra i et halvt år på en kaserne. Det er og skal være frivilligt. Efter det halve år flytter de unge hjem og får en personlig mentor tilknyttet i et år. De unges gevinst er at blive rebooted til uddannelsessystemet, som de ofte er faldet af.
Hvad så hvis de unge ikke vil ændre deres liv? Ja, så skal de have konsekvenser der hvor de bor og det i form af samfundstjeneste og GPS fodlænke. Forandring kommer indefra. Forandring kan ikke presses ned over personer uanset hvor hårde konsekvenser man finder på. De unge der ikke kan opføre sig ordentlig, skal lave gartnerarbejde for landets tekniske forvaltninger. Og her må vi se på den kriminelle lavalder, men også på landets retssystem. Børn er ikke voksne. Børn laver ikke voksne forbrydelser. Børn handler impulsiv uden tanke for de langsigtede konsekvenser.
Børn skal ikke kunne idømmes fængsel. Vi skal kun låse børn inde for deres egen sikkerheds skyld og det med behandlingsøjemed – aldrig som straf for deres handlinger.
Gartnerarbejde er et rimelig afslappende arbejde, hvor der er lejlighed til at tænke over tingene imens de unge sysler med at plante, beskære og fjerne ukrudt. Det er en slags timeout hvor de periodisk kan tale med en mentor og hen af vejen måske tales til at blive motiveret til at ændre deres liv.
Der vil være unge som vil tilbringe måneder, måske år på den måde, men er det ikke bedre end at samle dem på nogle institutioner hvor de kan lære unoder af hinanden?
Nogle pædagoger omtaler belønnningssystemer som ren hundetræning. Heri har de ret. Belønningssystemer vil passe fint til mentalt udfordrede klienter, der aldrig vil kunne klare sig ude i det almindelig liv. Vi bruger derfor systemer overfor truede unge som slet ikke er designede til dem.
Vi kan kun opfodre til at staten griber ind og sætter hårdere ind overfor den kommunale visistering, der ofte slet ikke følger anbetalinger fra hospitaler eller VISO.
Ellers vil flere forældre opleve at deres barn bliver udsat for vold fra unge der er placeret i et system, som grundlæggende er fejldesignet og kun vil bidrage til at få de anbragte unge til at blive mere radikaliseret i forhold til samfundet.
Det kan kun gå for langsomt.
Kilder:
Minder fra en hård tid 