Systemet går i forsvar

To eksperter træder på Sjællandske Nyheders hjemmeside frem med en advarsel. Det bliver i artiklen understreget at de ikke tager stilling til den aktuelle sag fra Mern, men alene udtaler sig i generelle termer.

Advarslen går ud på at der kunne lægge et hævnmotiv i anklagerne imod plejefamilien. Psykologen Jørn Beckmann og advokaten Viggo Bækgaard der tydeligvis har interesser i anbringelsesindustrien giver dermed et tydeligt partsindlæg i denne tragiske sag.

Men der er grund til at fastholde et pres for at forbedre forholdene for anbragte børn. Mern sagen er jo ikke enestående når vi taler om usædvanlige forhold i plejefamilier. Flere husker måske sagen fra Skælskør, hvor at 3 piger blev krænket. Ældre husker årsagen til at det i dag er lov at dødsattester skal udfærdiges at læger uden familiære bånd til afdøde. Det fulde omfang af denne tragedie blev aldrig klarlagt da der var en almen interesse i at fortie årsagen til at advarsler blev overhørt.

Den samme tavshed møder man i sagen fra Mern hvor at lærere og pædagoger havde observeret tegn på utryghed hos plejebørnene, men hvor at de nærmes oplevede at blive truet til tavshed.

Mern er på mange måder Korsbæk om igen. Mange husker fra serie hvordan byens læge der så glimrende blev portrætteret af Ove Sprogøe i en af de sidste afsnit måtte forlade Korsbæk fordi at han havde råbt vagt i gevær overfor forhold i lokalsamfundet der skadede børn. På samme måde vil ingen folkeskolelærer eller pædagog risikere sin position i det kommunale system ved at indirekte kritisere manglende tilsyn med en plejefamilie ved at indberette den.

Lærere og pædagoger er i højere grad blevet deres ansvar bevidst. Der indberettes flere sager i disse år fra disse faggrupper, men det er biologiske familier der bliver indberettet hvor at de ikke risikerer deres job.

Plejefamilier nyder en særstatus. De nyder en beskyttelse i det kommunale system, når ingen tør indberette dem uden at de enten trues på økonomien hvor at huslejetilskud og pension kan granskes ganske nøjsomt eller på deres job, hvis de bider i den hånd som fodrer dem.

Det er klart at systemet ikke må fortsætte som det kører i dag medmindre at den nuværende medieopmærksomhed alene handler om politisk profilering frem for reel interesse for børnenes vel.

Bliver der gjort noget? Dette spørgsmål er desværre ubesvaret i skrivende stund.

Kilde:
Plejebørn kan have hævnmotiver (Sjællandske Nyheder)

Skriv en kommentar

Filed under Artikel

Skriv en kommentar