Opholdsstedet Fjorden – Ringkøbing

Dette opholdssted kom i mediernes søgelys på grund af at en pige frygtede for stedet i en sådan grad at hun løb barfodet væk midt om vinteren: Barfodet pige forsvundet på andet døgn (Avisen.dk)

Har Du været anbragt på dette opholdssted, så er Du velkommen til at dele hvad Du har oplevet.

I dette link er der en række spørgsmål, som kunne fungere som inspiration for Din beretning.

2 kommentarer

Filed under Døgninstitution

2 responses to “Opholdsstedet Fjorden – Ringkøbing

  1. K....

    Hej mit navn er K…. Jeg har boet på opholdsstedet fjorden i lemvig det samme sted som den lille pige der har været stukket af i bare fødder (jeg kender hende personligt selv.) Jeg kom på fjorden sammen med min bror da jeg var 9 år gammel, vi blev fortalt af vores sagsbehandler at vi ville komme hjem og bo ved vores mor efter kun 3 måneder. Jeg husker tydeligt da de 3 måneder var gået, der kom en pædagog og fortalte os at vi alligevel ikke skulle hjem og bo, der var ingen omsorg da det blev sagt og heller ikke efterfølgende. Jeg stak af føreste gang da jeg var 10år gammel sammen med 2 andre fra stedet. Jeg nåede dog kun ned i byen og blev så ringet op forstanderinden hun spurgte om jeg kunne tænke mig at se min lille bror igen og selvfølgelig ville jeg se ham igen, han betyder alt for mig, så jeg løb tilbage til stedet. Vi blev fjernet fra vores mor fordi hun drak, vi havde så været hjemme ved hende i en weekend og efter weekenden skulle forstanderinden eller en af de andre pædagoger vide hvor meget hun havde fået at drikke. Det er en stor sten og smide på skuldrende på en lille pige der helst ville bo hjemme sammen med sin mor og bror. Jeg følte ikke at der var en for mig, når jeg havde brug for det. de efterfølgende år stak jeg af mange gange, eftersom jeg ikke havde nogen jeg stolede på oppe på fjorden så jeg følte jeg havde brug for at komme væk og få luft og renset tankerne. Jeg har været meget selvstændig hele mit liv og spurgte som 10årig om min bror og jeg ikke kunne komme i en plejefamilie, jeg fik et svar som 14årig, og svaret lød : at nu var jeg blevet for gammel. jeg har ikke kunne stole på en eneste pædagog i de 6år jeg har boet der. Jeg fik hele tiden en ny kontakt person, ca 5 stykker på på de 6 år jeg boede der jeg kunne blive ved med og fortælle om mange episoder der fra, men vil slutte af med at fortælle at jeg blev fjernet kort tid før jeg blev 15år jeg måtte ikke sige farvel til min lille bror eller de andre børn på stedet. Jeg blev anbragt et nyt sted kaldt Schurbertsminde i Ringkøbing, men dette er en helt anden historie jeg ikke vil komme ind på i denne her omgang. Efter et år kom jeg i en plejefamilie og boede der i ca et år og flyttede i min egen lejlighed som 16årig da jeg var træt af og blive smidt rundt i systemet. Da jeg kom ud og bo for mig selv ville jeg have min kontakt til min lillebror tilbage, men opholdsstedet fjorden gjorde det svært for mig at komme til og se ham, Jeg fik derfor hjælp hos noget der hedder SUF. i Herning ( Den sociale udviklingsfond ) hende der var på mig dengang kan skrive under på at lemvig kommune og at opholdsstedet ikke er til og samarbejde med ! Den dag i dag har SUF ikke noget og gøre med lemvig kommune. Da jeg blev 18år ringede forstanderinden til mig og spurgte mig om jeg kunne tænke mig at komme til et møde med kommune folk og opholdsstedet selv og fortælle hvad man kunne gøre bedre på stedet, dette har nu aldrig trådt i kraft. hende der kom ud fra fjorden som nummer 2 har haft det utroligt svært derhjemme og på opholdsstedet og sikkert også den dag i dag. Jeg Snakker desværre ikke med hende mere. Den 3 der kom ud der fra kunne heller ikke være hjemme ved hans familie og ville heller ikke være på opholdsstedet, så derfor søgte han til mig jeg har haft ham til og bo ved mig flere gange, jeg fandt arbejde til ham og lavede mad og vaskede hans tøj uden at få noget til gengæld. Desværre kan han stadig ikke tage sig sammen og har den dag idag ingen 9 klasses eksamen og kan ikke finde ud af og holde et arbejde og bor igen på opholdsstedet og han fylder snart 20år. Min lille bror bliver 17år i denne måned går i 9 klasse og bor stadig på opholdsstedet. Jeg fylder 21år og er i gang med uddannelse som ernæringsassistent, jeg har i forvejen et grundforløb som maler og har klaret mig selv, sammen med min kæreste jeg har været sammen med i snart 4år. Men selv den dag i dag føler jeg at når jeg snakker med opholdsstedet (om evt besøg af min lille bror) at de stadig har de samme konflikter med mig som dengang for ca 6år siden da jeg boede der. De har sagt at jeg har været fremmed for dem, dengang jeg boede hos dem såvel som nu. De siger jeg er uforudsigelig og de snakker ikke pænt om mig til min lille bror. De kan finde på i en overgang og sige at min bror enten ikke må se mig, eller hans far og det samme gælder for hans anden søster han ikke har set i mange år. Jeg tænker personligt at jeg ikke kan forstå at stedet må gøre sådan og kan ikke forstå hvorfor de prøver at få alle i hans familie til og fremstå som de dumme. Han flytter snart ud er det så meningen han skal stå der helt alene i verden uden familie eller for den sags skyld opholdsstedet, de har ham så længe de kan få penge for ham og ikke andet. Og dette syntes jeg er synd. Jeg har fået min agt indsigt for den tid jeg har boet hos dem og jeg bliver kun bekræftet i at de slet ikke kendte mig og heller ikke gør det den dag i dag, men kan ikke forstå hvorfor de så har kunne skrive som de har gjort og påvirket mit liv så meget dengang som nu. Min menig om stedet er at det skulle lukkes der er ikke rigtig nogen der oppe der har kompetencer nok til at tage sig af omsorgs svigtede børn. Forstanderinden og manden og færinger såvel som over 50% af de ansatte. der er eksempler på at forstanderinden har haft et barn med til Færøerne for at skulle til noget familie anliggende hos forstanderinden selv, højst sandsynlig er rejsen blevet trukket fra i skat eller betalt direkte af kommunen osv osv jeg kunne blive ved og ved. det korte af det lange er den dag i dag er det gået op for mig de kun gør det for pengene og jeg tror de nyder at se andre ikke have det godt. Jeg undskylder hvis dette kan være svært at læse, men der er som sagt så meget at skrive at det er svært at få det hele med.

    • Tusinde tak for din kommentar. Det må have været svært at skrive for dig. Det vigtigste er dog at historien bliver fortalt da landspolitikerne har så travlt med at tilskrive Godhavnsrapporten som tilhørende fortiden. Faktum er at det traume som det er at blive anbragt udenfor hjemmet ikke bliver mindre af de metoder kombineret med kynisk sagsbehandling som man ser anvendt idag.

      Vi har talt med flere der har været i samme situation som Dig. Vi ved at det hjælper at få sat ord på historien så vi vil råde Dig til at få skrevet alt ned og så offentliggøre det på en blog under et synonym, så andre unge der oplever samme tomrum kan forstå at det ikke er ualmindeligt. Det vil også gøre Dig godt sådan set at få smidt de tunge sten Du har båret på i din mentale rygsæk ned på et papir i form af ord og sætninger. En blog vil også tillade Dig at opdele din historie så Du kan få flere aspekter med. Blot det at navnet Schuberts Minde bliver nævnt, rummer antydningen af at der er så meget mere at fortælle.

      Endnu en tak for dit indlæg. Vi ved at det er svært at åbne for Pandora’s æske.

      Husk også at der er organisationer som Baglandet, der yder støtte og møder med meningsfæller for tidligere anbragte.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s