Udby Behandlingshjem

Jvf. medierne vil Udby Behandlingshjem lukke efter 43 års virke. En scanning af nettet viser at nogle forældre til anbragte børn på denne institution er bekymret. Vi vil derfor gerne høre fra unge, der har boet på Udby behandlingshjem. Herunder har vi nogle spørgsmål som kunne bruges til inspiration til et vidnesbyrd.

Før anbringelsen:

  • Blev du hørt om din mening om anbringelsen?
  • Hvordan fandt din sagsbehandler frem til stedet?
  • Hvordan føler du at din sagsbehandler udførte sit arbejde

Under anbringelsen:

Generelt

  • Var Du anbragt hos en plejefamilie eller på en institution/kostskole?
  • Hvis det var på en institution eller på kostskole, hvad var navnet på den?
  • Hvad er din bedste erindring?
  • Hvad er din værste erinding?

Bo-forhold

  • Hvordan var værelsesforholdene? Var det enkeltværelse eller skulle der deles?

Kommunikation

  • Kunne du ringe til din sagsbehandler under anbringelsen?
  • Kunne du ringe til dine forældre under anbringelsen?

Konflikter

  • Hvis du ville klage over en bestemt ting, var der så en formel klageprocedure?
  • Hvilke former for straf kunne Du blive udsat for?
  • Prøvede du at stikke af? Hvis Ja, så fortæl hvordan at det gik

Efter anbringelse

  • Hvordan blev du udskrevet?
  • Var der en plan for hvad der så skulle ske?
  • Har du kontakt til nogle af dem, Du var anbragt sammen med?

Kilde:
Udby Behandlingshjem (Facebook grupp)

19 kommentarer

Filed under Døgninstitution

19 responses to “Udby Behandlingshjem

  1. henrik

    hmm… har boet der… ved ikke lige hvem jeg skal skrive til om det…

    • Det må være op til den enkelte om der er behov for at skrive noget om det.

      For nogle kan det være en måde at fjerne en byrde fra deres liv. At lade vidnesbyrdet være det som lukker et overstået kapitel i ens liv.

      For andre vil det være at få nogle til at forstå at der er nogle steder derude, som bare ikke er for børn. En af vore samarbejdspartnere i udlandet driver en blog som hedder Tales from the Black school hvor at mange unge har fortalt deres historie.

      Der er både positive og negative sider ved alle løsninger. Vi ved fra nyhederne at tiden frem til 1976 ikke var en morsom tid for anbragte børn på grund af Godhavnsrapporten. Det spørgsmål vi må stille os er hvorvidt at det så har været fryd og gammen i tiden efter 1976 for anbragte børn. Historier fra opholdssteder som Solhaven, Herkules og Schuberts Minde dukker fra tid til anden op i medierne, men er disse tre steder så markant anderledes end hvad man kunne finde på Ubby Behandlingshjem?

      Jeg kender ikke din historie og ønsker ikke at farve den ved at bede om hvad der var negativt eller at lave en solstrålehistorie. Prøv at se på den engelske blog i linket. Der er både negative og positive vidnesbyrd.

  2. andreas Pedersen

    har boet på udby behandlingshjem i perioden 2000 til 2009 da jeg boede der havde jeg rigtig svært ved at se hvad det hjalp som mange af de andre børn måske men den dag idag er jeg lykkelig for at have boet der synes det er et af de beste stedder man kan bo som barn især hvis man føler sig usikker derhjemme eller har nogen følesmæssige problemer der er da nogen der lytter til en og man kan føle sig sikker at lukke det ned ville efter min vurdering og mange andre af de tidligere børn på udby være helt katastrofalt

  3. Jeanet Petersen

    jeg har boet på udby behandlingshjem. boede der i 4 år den dag idag er jeg rigtig lykkelig for at havde boet på udby behandlingshjem. idag er jeg 23 og har 2 dejlige børn. har brugt mange af de ting jeg har lært på udby behandlingshjem til at opdrage mine børn. udby behandlingshjem giver dig i den perioede du bor der mange gode redskaber som du bruge i hele dit liv. jeg er sikker på at hvis jeg ikke var kommet påp udbe behandlingshjem dengang var jeg nok havnet i en masse skidt. så at udby behandlingshjem skal lukke er ikke den bedste ide. selvfølgelig når man bor der syntes man ikke det er det fedeste sted som jeg selv syntes. man kan ikke rigtig se hvad det skulle hjælpe at man bor på udby behandlingshjem. men idag er jeg overlykkelig for at jeg har boet der. så helt ærligt. lukning af udby behandlingshjem er nok ikke lige den smareste ide.

  4. SW

    Jeg boede på Udby i 5 år, og synes den dag idag stadig ikke det var det bedste for mig personligt, min familie og mine venner kunne overhovedet ikke kende mig da jeg flyttede fra udby af igen og så videre på kostskole, nej for alt det de “sagde” der var galt med mig, var så slet ikke den grund til at jeg blev sendt på udby, nej den rigtige grund til at jeg skulle fjernes var fordi at jeg havde i en alder af 8 år, siddet og set et program med børn på julemærkehjem og tænkte så “højt” at det ville jeg gerne, fordi jeg var lidt “større” end de andre piger i min kl, og ville da ligne alle de andre, og så to ½ uge efterfølgende kommer der så en Sagsbehandler hjem til mine forældre og fortæller mig at jeg skal bo på et ” hjem for børn med sociale problemer”, se det forstod jeg så ikke, jeg fik af vide som 16 årig at grunden til jeg kom på udby, var pga Hyper Aktivt Damp, men i samråd med mange forskellige læger har jeg aldrig haft den sygdom, så det hænger ikke sammen overhovedet. Og det vil sige at jeg har boet et sted uden min familie og venner i så mange år, uden at den rigtige grund blev givet til mig, Synes at de Sagsbehandler der har med B&U rådgivningen at gøre skal lige huske at tænke over hvordan de formår at fortælle sådan en ” nyhed” til børn og unge, for der er nok ikke mange der frivilligt har lyst til at skulle forlade den verden de kender til for at skulle til noget nyt, uden at have nogen form for kendskab til det.

  5. nj

    Jeg boede der ca. 1980. Jeg var der kun et år – og fik absolut ingenting ud af min skolegang. Det var i høj grad et spild år. Jeg kom dertil, fordi jeg var urolig i skolen. En skolepsykolog satte mærkatet ‘psykotisk’ på mig… Allerede efter et år var jeg på ‘udslusing’ på den lokale Nørre Åby Skole – og jeg kom hjem med besked om at jeg var ‘fejlplaceret’. Jeg tænker idag, at nogen af børnene fik noget med hjem – andre gjorde ikke. Jeg oplevede egentligt de voksne som OK.

  6. MAR

    har boet på udby det var hårdt men godt lærte mange ting😀

  7. D.P.

    Syns oplægget her ser interessant ud, men har måske fundet det for sent. Har boet på Udby i nogle år omkring 1974. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor jeg var der og betragter det som værende personlighedsnedbrydene psykisk totur. Har forsøgt at papirer, rapporter, dagbøger ja hvad som helst fra den tid, men uden held. Vil gerne høre hvis der er nogen forslag.

  8. Niels Kristensen

    Niels Kristensen 19/1-2014.

    Hej jeg boede på hjemmet fra 1969-1974 med masser af gode minder gode gokker poul woodmann og Ingerlise og Lasson en tid jeg altid vil huske kun fra det gode. vi havede heste spindelvæv og svævebane ned til skoven.
    Hvor blev alle de andre af, er det gået dem lige så godt som mig, det vil jeg ønske. Er der nogle der læser dette og ved poul woodmann er så kontakt mig 21241632.

    • johannes østergaard

      Hej med dig. jeg boede på hjemmet fra 1970 til 1974 så vi må kende hinanden. Boede i Krathuset. husker bedst John jensen. kan kun sige at jeg har gode minder der fra. kan huske vi havde en byggeplads hvor der var sherif og bar i en gammel togvogn. skumgummi rum i kælderen.det var en dejlig tid. tænker tit tilbage på den gang. savner billeder fra dengang men de findes nok ikke. så hvis vi kender hinanden så skriv til johannes. Jkmk(a)post.cybercity.dk

  9. laura lucie hansen

    Laura Lucie Hansen (mette)
    jeg boede på udby behandlingshjem 78-79 knap et år, jeg var vred over at være efterladt der, jeg følte mig kasseret af min familie, idag er jeg lykkelig for at jeg fik den mulighed dengang. jeg lærte en masse som jeg stadig bruger idag. min eneste kæmpe kritik er fællesbadning med drengene, det var for mig et mareridt dengang og gav mig nogle kæmpe sår som det tog mange år at hele, det blev heldigvis lavet om, desværre først efter at jeg var rejst.

    • Det er godt at det er blevet lavet om. Hvad vi har konstateret indtil nu i vores research er at man kan inddele driften af Udby Behandlingshjem i en række perioder, hvoraf at det især er den sidste tid som er den mest alvorlige. Her tog Udby amerikansk inspirerede strategier i brug overfor børnene og forvandlede stedet fra at være et behandlinghjem baseret på støtte og omsorg til at være en slags opdragelseshjem med nul-tolerance og kadaver disciplin – Ganske som man også så det med opfindelsen af Solhaven og en lignende omlægning af behandlingsstrategien hos Schuberts Minde. Et andet klientel kom ind med udadreagerende børn, hvor denne strategi efter den tids forskning måske kunne have haft en virkning, men desværre blev der også anbragt børn på stedet i den periode, som var nedbrudte børn, hvor behandlingsstrategien kun forværrede deres situation resulterende i nederlag efter nederlag.

      Selvom vi på den måde får Udby behandlinghjem til at lyde som Paradis i tiden indtil da, så kan vi ud fra dit vidnesbyrd konstatere at der var nogle etiske problemstillinger som man ikke havde taget hånd om. At bede børn i puberteten om at bade sammen på tværs af kønnene er grænseoverskridende og vi kan godt forstå at det kunne føles som en krænkelse. Det burde aldrig have været foregået.

  10. Søren

    Var selv med til at ‘åbne’ Udby som anbragt fra 1969-73. Steen Mogens Lasson, forstanderen dengang, havde studeret børneopdragelse i bla USA og kom hjem med en bunke nye ideer til behandling af ‘adfærdsvanskelige’ børn. Lassons ideer havde dog intet med kadaverdisciplin at gøre, det må være kommet senere, efter Børne og ungdomsforsorgen blev nedlagt. De fleste af de ovennævnte behandlingsideer blev prøvet tidligt, udslusning i Nr Aaby’s kommuneskole, skiture til Norge, nogle ret barske sommerudflugter, bla en på Samsø, hvor cykelturen hjem fra Hov blev udført sammen med et par andre, vi slap ‘feltet’ omkring Vejle. Skideballe Da vi ankom.
    Husker -især for det gode- Krathusets første leder, Lund og Bøgehusets anden leder Ebbe og Psykologen Henning som vist ikke forstod ret meget af det der foregik…
    Og jo, man kunne godt betegne nogle ting som grænseoverskridende, men det var sidst i tresserne og helt normalt dengang.

  11. Jeg kom derned i 1989 var på besøg m. Mor havde intet fået af vide omkring anbringelsen blev vist rundt, spurgt om jeg kunne lide forskellige ting f.eks. Spindelvævet som man en gang om året skulle springe fra, jeg fik lov at slippe for at spise en ostemad da jeg ikke kunne lide ost andet end på pizza jeg fik lov, jeg tænkte og tænkte og spurgte så hvorfor skal jeg vises rundt her og så synes jeg at nogen af dem ser ud som om de ikke kan li at være her… Vi gik ud og min mor gav mig et knus jeg aldrig glemmer et farvelknus som gik ind i selve sjælen og det fik alarmklokkerne til at ringe så det næsten kunne høres virkeligt!!! Hvad nu mor hvornår kører vi??? SLAM!!! To fede kællinger Connie og Merete lægger sig ovenpå mig!!! Jeg kan ikke få luft lad være, men det sked de da på… Derefter fulgte det ene overgreb i røven på det andet: det startede da vi skulle ” trænes op ” OOOP vi skal løbe en Balslev rute!!! Hvad er det? Se og få tøj på! Vi skal løbe!!! Jamen min mor sagde at jeg kun måtte gå, da jeg er platfodet, har mindre gode hofter og det der følger med når man er blevet tævet og misbrugt af sin egen far så man var fysisk og psykisk smadret!!??!! Din mor er ikke her, sagde rødhårede Jørgen, Afsted!!! Jeg løb så længe jeg overhovedet kunne, ville ikke mere, men blev slæbt henad asfalten i korte bukser, så jeg skreg og angreb… Din lille lort!! Slam! Der gik armen vist istykker.. Må hellere løbe igen ellers kommer jeg mere til skade!!! Derefter fulgte tvang på tvang til at gøre ting der ifølge min kristne overbevisning var og er forkert de tvang mig engang til at spise blodpølse en dødssynd i min tro som Jehovas vidne, de tvang ved at lade de andre elever sidde og true en med tæv og hvad var værre- jeg blev utallige gange misbrugt af en der var større end mig, Christian Hesselund Christensen der tvang mig til at være med i gruppe onani, det som Steen Mogens Lasson så ædelt kaldte at lære om sig selv og andres behov, udvikle sammenhold, samt at det var sundt at gøre hinanden ” glade ” ja det skal jeg love for!!! Jeg var kommet i helvede nej ikke engang helvede var nok til at beskrive den skam overfor Gud, mig selv og min mor, han prøvede ( Christian) at tvinge mig til at babbe den af på ham da vi var i bad!!! Jeg bed så hårdt jeg kunne, slog ham øg løb ud af badet. Men det kunne de da ikke tro om stakkels Christian som kom fra dårlige kår… Han brugte så mest Michael Nørgård som han på en eller anden måde havde fået kuet så meget at han bare gjorde det!!! Ja man kom kun hjem en gang om måneden, kors hvor jeg savnede min mor, jeg vil hjem, nå jamen så må vi hellere gå 10-15 km. Så du tænker på noget bedre! Det blev til ialt 72 ture på 10 km mens jeg var på markhuset, smerter altid i benene fordi jeg ikke fik en blid start på den tvangstræning vi blev udsat for!!! Ja så kom den dag da Sten Mogens sagde; nu skal i gå med løse boxer shorts om dagen og ingen undertøj om natten, for det kan de små testikler ikke tåle!!! Jeg spurgte hvordan det kunne være at vi i mange år har fået børn alligevel??? Det skal du ikke bryde dit hovede med!!! Nu vidste jeg at min bedste ven var meget genert også jeg men jeg kom over det, så jeg gemte 8 trusser til hver af os, da jeg havde mange… Min bedste ven takker mig den dag idag for det… Vi blev tvunget til de mest ulækre spiseting ( lever, peanutssuppe, som smager nøjagtigt som bræk, nyrer, ting jeg ikke engang vil give en hund ) bare fordi de ville have kontrollen og magten. På alle de gode ting var der restriktioner, så den ene dag var mere håbløs end næste, ja og stedet var udformet som et åbent fængsel, med vogtere når du drejede mod køkken stue udgang var kontor på venstre hånd. Hvis elever var uenige blev det afgjort ved bryde/slåskampe uanset om den ene var dobbelt så stærk som den anden!!! Dagene gik laaaangsomt selv om vi skulle alt muligt mærkeligt, pedagogerne gik endda med os i bad både kvinder og mænd intet privatliv havde man… Hvis de var i dårligt humør og de mente at man opførte sig forkert blev døren taget af og alle kunn komme Ind og genere dig og forulempe dig, endda seksuelt, hvilket jeg blev meget skræmt over!!! Ja og brokkede man sig kom man ud at gå 10 km ja var man ikke træt nok- ud at gå så mig og min værelseskammerat valgte at gå linen ud så efter 10 km sagde vi lad os gå en tur mere, det gjorde han så Jørgen svinet ja og efter de ti spurgte vi om vi ikke nok måtte gå ti mere, men så ville han ikke!!! Øv han skulle ellers have haft en tur i grøften havde vi planlagt!!! Men som i kan se kunne jeg skrive nok til at fylde en roman med de overgreb der er sket: pedagog brækker Franks hånd ved at stå på den ( fede Krüger ) gjorde det Charlotte og Jørgen slæbte mig over trehundrede meter henad asfalt så mine ben er dårlige den dag idag af skader der kom allerede der. Vi blev tvunget af Jørgen til at skulle være mange timer på en kirkegård, bare fordi vi snakkede om zombier, gyser og actionfilm!!! Jesper var skrækslagen og græd, Henrik min v.kammerat og jeg legede men vi stoppede og prøvede at berolige ham. Ja og så alle de rejser: under tvang, første gik vi 30 km om dagen langs hærvejen, med 25 30 kg rygsæk jeg gik op græd faldt bagud på grund af smerter blev sat foran og skubbet fremad for at sætte tempo og statuere eksempel.!!!! Nej jeg glemmer aldrig de onde mennesker der!!! Det afholdt endda Jehovas vidner fra at kunne studere med mig!!! Det var nok mit største tab og grunden til at jeg skriver dette!!! De overtræder mange love bare den tid jeg var der: ytringsfrihed, religionsfrihed, vold mod børn, bluffærdighedskrænkelse af grov karakter, manglende kontakt til vores forældre i form af krænkelse af privatlivets fred… Hvis man ikke sagde det de ville have måtte man ikke snakke med sin egen mor, de sad og lyttede hver gang!!! De løj, dækkede over løgn, de lovede men holdt det ikke, de gav knus, men var jo betalt for det!! Hvor kunne det bare mærkes helt ind i sjælen… Ja og jeg kunne blive ved i timer, for de glemte én ting: jeg ser alt, jeg hører alt og vigtigst, jeg husker alt og glemmer aldrig den ondskab de omgav mig med: nøgne voksne på kanotur en tamponsnor hængende ud af skeden på Charlotte der spreder benene hvis vi skulle være nysgerrige. Ja og mange andre grusomme ting, som jeg gerne vil dele med medierne, så den slags ALDRIG sker igen, for hold kæft en tung bagage jeg går med, den ondskab der blev plantet, men som jeg aldrig ville drømme om at gøre mod andre, for det blev gjort mod mig, en søn af hvor herre ligesom de andre sønner og døtre der var der og blev ødelagte… Dette er kun et uddrag af en del af mit ophold der, der er for meget der kommer til senere som ville være for lang læsning måske. På forhånd tak, jeg kan kontaktes på felixennr1@gmail.com eller 41143310 hilsen Tom. Mit hjerte bløder, bløder med jer der var der og oplevede det med mig!!!

  12. Puha det er jo midt liv Tom om du har beskrevet…. Var selv med på den tur hvor kryger trådte på den hånd…. Du glemte du og nævne måden de tvang børn til og få klippet negle og hår på…. Det var en ganske forfærdelig tid som ligger dybt i mig i dag……. Håber en dag der er en boglig stærk person der vil skrive en bog om udby i de år fra 89 til 92. Jeg stiller gerne op.

  13. Jack Nielsen

    jeg har også boet der og i mine minder står det klart som et mareridt jeg var 11 da jeg kom der ned jeg blev moppede fik tæsk a de andre børn men har kun gjort mig hård i dag pædagogerne var gamle fængsles betjente fordi de pædagogerne vi havde kunne ikke klare det i længden min lille bror blev seksuelt misbrugt a andre børn da mine forældre hørte de gik de til forstanderen blev beroliget med det drengestreger hvordan kan det være drengestreger at børn føre deres tissemand ind i numsen på en anden men ham det går ud over blir holdt a nummer 3 barn det har jeg stadigvæk i dag ikke forstået for mit eget vidkommende jeg blev holdt ud fra 5 meter vippen i benene i Fredericia svømmehal fordi jeg ikke turde at springe på hovedet fra 5 meter vippen har gjort sådan jeg er skrækslagen for højder
    en a mine venner Rasmus der nede opdagede på krathuset at 2 pædagoger havde sex og fortalte sin mor det han fik lov efterfølgene at komme hjem igen tror nok pædagogene hed Mette og bo havde hestehale hvis andre kan huske den episode

    har massere andet og fortælle men dem der siger udby var et rart sted og være burde få deres hovede undersøgt boede der i 4 år og det stadig de værste 4 år i mit liv så da jeg fik valget om efterskole eller blive der til jeg var 21 så tog jeg på efterskole

  14. CT

    Carsten terkildsen Bode på krathuset 75-77
    Kom til udby som en tyk dreng uden selvtillid og klarede mig dårligt i skolen
    Og ja det var holdt at kommenvæk fra mor og far
    Men kom ud der fra tyndere stærkere og meget klågere både på min egne evner og muligheder har meget at takke udby for ville. Være fedt hvis man kunne takke Larsson Tom Jørgen Flemming ag alle di andre dygtige pedagoger der hjalp mig med at få styr på mit liv

  15. John Erling Hansen

    At udby behandlingshjem lukker fylder mig med vemod.Boede der selv 1970-1975 på markhuset med rolf som afd.leder.Kom efter mange steder sidst komunehospitalet psykriatriake afd med tick og underlige bevægelser, har aldrig mødt så meget kærlighed og omsorg før,forlod hjemmet 75 bleg men fatted kort sagt,i god form tak rolf,ingelise,poul lasson og alle jer andre,har den dag i dag et godt liv med kone og børn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s