Solhaven

Solhaven er en institution som hævder at få de unge som andre institutioner ikke kan håndtere.

Opholdet starter med at de unge placeres i et hus hvor at personalets primære kvalifikationer er fysiske evner til at holde de unge under kontrol.

Derefter indgår de unge i et faseopdelt program hvor at gradvist får flere goder.

Solhaven blev optaget på Fornits Wiki efter historier om at lovpligtige rapporter om fysisk magtanvendelse ikke blev behandlet og indrapporteret korrekt. Desuden har klienter fra Solhaven hærget vestbyen i Aalborg.

Har du været anbragt på Solhaven, så vil vi gerne høre din historie. Herunder er nogle spørgsmål som du kan bruge til inspiration

Før anbringelsen:

  • Blev du hørt om din mening om anbringelsen?
  • Hvordan fandt din sagsbehandler frem til stedet?
  • Hvordan føler du at din sagsbehandler udførte sit arbejde

Under anbringelsen:

Generelt

  • Var Du anbragt hos en plejefamilie eller på en institution/kostskole?
  • Hvis det var på en institution eller på kostskole, hvad var navnet på den?
  • Hvad er din bedste erindring?
  • Hvad er din værste erinding?

Bo-forhold

  • Hvordan var værelsesforholdene? Var det enkeltværelse eller skulle der deles?

Kommunikation

  • Kunne du ringe til din sagsbehandler under anbringelsen?
  • Kunne du ringe til dine forældre under anbringelsen?

Konflikter

  • Hvis du ville klage over en bestemt ting, var der så en formel klageprocedure?
  • Hvilke former for straf kunne Du blive udsat for?
  • Prøvede du at stikke af? Hvis Ja, så fortæl hvordan at det gik

Efter anbringelse

  • Hvordan blev du udskrevet?
  • Var der en plan for hvad der så skulle ske?
  • Har du kontakt til nogle af dem, Du var anbragt sammen med?

Kilder:
Plejere flåede mine trusser af (BT)
Forstander skulle kontrollere sig selv (BT)
Kvaliteten af tilsyn er forringet (Nordjyske Tidende)
til dem der vil have solhaven til og forsvinde fra jordens overflade (Facebook)
Solhaven! (Facebook)
Solhavens datablad på Fornits Wiki

14 kommentarer

Filed under Døgninstitution

14 responses to “Solhaven

  1. Nichlas andersen

    hey.. jeg har været anbragt på solhaven i ca 3 et halvt år… og jeg kender meget til solhaven..og kan fortælle en masse der har været sket deroppe imens jeg har siddet der.. men sidder ikke deroppe mere… hvis i vil vide mere må i kontakt mig… Hilsen nichlas …..

    Sødisbakke afdeling bakkebo

    • henriette leed

      heey Nichlas Andersen.. Vil godt høre mere om din tid på solhaven.. mig og min klasse snakker meget om solhaven, så vil godt vide noget mere fra en som har været der.. hilsen henriette

  2. Nichlas andersen

    skal nok få jer ned.. solhaven er et ludersted man !!!

  3. Kirsten Marie Svendsen

    Hej Nichlas.
    Jeg vil meget gerne tale med dig om dine oplevelser på Solhaven.
    Du er meget velkommen til at kontakte mig.
    Venlig hilsen,
    Kirsten Marie Svendsen
    DR
    Tlf: 28 54 06 41
    Mail: kmq@dr.dk

  4. Angela Mørch

    Jeg er tidligere elev på solhaven. Jeg kom i BT med overskriften “plejere flåede mine trusser af” Solhaven er mit værste minde. Den fysiske vold fra min far ville jeg have foretrukket til hver en tid fremfor den psykiske terror solhaven udsatte mig for gennem 3 år. Adskillige ansatte flækkede min læbe, nægtede mig skadestue, og advokat, mad, at se min familie. De har flået mine trusser af, banket min hovede ned i et klinke gulv, forvredet mine ledbånd i begge håndled så jeg ikke kunne løfte en kaffekop. Jeg har oprettet en gruppe fra facebook yder navnet ‘Solhaven’ – en gruppe for tidligere elever og ansatte der ønsker at dele sine meninger og oplevelser. Til alle elever der læser dette, livet er ikke ovre, hvor der er vilje er der vej. Kæmp med alle kræfter, det gjorde jeg! Mvh Angela Mørch

  5. Kirsten Marie Svendsen

    Kære Anglea.
    Vil du ikke sende mig en mail på kmq@dr.dk?
    Jeg vil meget gerne tale med dig!

    Venlig hilsen,
    Kirsten

  6. C

    Synes at det er vildt nok,😉 Søren Virenfeldt lever i luksus, på bekostning af “os” elever, er gl. elev. Jeg har været elev på Solhaven i cirka 4 år, så jeg kender en del til det. Der er noget at tage fai i, angående Solhaven, jeg husker mange ting derfra. Faktisk var der en kvinde, der ikke havde lyst til at skulle gå i bad, jeg så hende, næsten uden tøj på, og på sokker, hvor personalet slæbte hende udenfor i sneen, i frostgrader, hvor de slæbte hende grædende og skrigende ned ad gaden, og rundt i byen med personalet. De kom tilbage efter cirka 20 minutter, det måtte virkelig havde gjort ondt i hendes fødder, og det var rigtig koldt.
    Personalet på Solhaven, er mange gange ikke uddannet, de griber til vold, istedet for at tale med en, de kan slet ikke de redskaber. Jeg husker også Søren Virenfeldt, jagtede mig, jeg vidste at jeg skulle væk, for ellers som han altid, og hans personale altid sagde at vi klarer den selv, – Slå mig, og tage bilnøglen, og køre, skal lige sige at det var min egen bil, og jeg kørte cirka 20 km for stærkt, det var derfor at han jagtede mig. Jeg slap heldigvis væk fra ham med cirka 150 km/t. I bil, hvor vi kørte cirka 9 km, med den fart. Jeg var meget bange, der er mange elever, der er bange/utrykke.
    Man bliver heletiden undertrykt, men gør man alt efter hvad de siger, får man “goder” i form af dyre rejser, ting, tøj, osv. Men det er jo klart at det kan lade sig gøre, jeg kostede for kommunen næsten 300.000,- kr OM MÅNEDEN! Jeg vil sige, man bliver meget uselvstændig, efter et ophold på Solhaven, når man har været der i så langt tid som jeg var der, jeg var ødelagt efter rigtig mange år efter mit ophold derfra, er rigtig glad for at jeg ikke er der mere, er glad for ikke at blive nedgjort hver eneste dag.
    Det værste er, at mange af de ansatte intet er noget selv, de har ikke nogen uddannelse, som pædagog, eller ligende.
    Det var lidt om min tid derfra. Jeg vil virkelig håbe at stedet bliver lukket, fordi at kommunen får ikke noget for deres penge, de får endnu flere ødelagte unge ud i samfundet igen.
    Lidt fra min tid derfra.

    • DN

      C. det var en usædvanlig velformuleret (måske opdigtet?) beskrivelse af Solhaven du kom med det.
      Lyder til din afsoning har været ”psykisk” hård mod dig. Jeg forstår godt du ønsker at beholde din ”anonymitet”
      Jeg føler empati for din tragiske situation hvor Store stygge Søren jagter dig.
      Lidt kritik til dit (måske opdigtede?) indlæg.

      Det ses sjældent at elever som bliver anbragt på solhaven har taget en 9. klasses eksamen.
      ingen af ”OS” har nogensinde lært at sætte punktommer eller kommaer.
      ingen af ”OS” ved hvordan man køber en bil, får den forsikret, tager et lån, får et arbejde og afbetaler!

      Jeg VÆMMES over dig, din egoistiske opdigtede påstand er med til at ødelægge livet for TUSINDVIS af unge misforstået, forvirrede, fortabte og ensomme piger og drenge!

      Hvis Danmark kunne være interesseret i sandheden omkring Solhaven og den stygge pave af haven. Kan jeg kontaktes på følgende mail

      Har desuden lidt lækkerier til jer som elsker sladder omkring kommuner og pædagoger.
      Med Venlig Hilsen

      DN
      Tidligere anbragt på Solhaven 05-12
      Tidligere indsat i vestre fængsel 1 uge. Hov, må hellere skrive 7 døgn i isolation(snakkede ikke med nogen, de så lidt farlige ud) fra omverdenen med kun 1 bevilget toiletbesøg(kunne ikke skide, shh…) og 10 cigaretter til de 7 lange nætter som føltes som en evighed.(var stoppet med cigaretterne Ye! men shh…)

      • Nu er det os som organisation, der har valgt at anonymisere dem der har kommenteret på denne blog. Det har vi gjort fordi at vi ved at der eksisterer en tavshedens lov omkring overgreb på landets døgninstitutioner. Tidligere anbragte og ansatte der ikke måtte dele ledelsens opfattelse er bange for at blive trukket i retten uanset hvilke overgreb de måtte føle der har fundet sted.

        Og det kan de være med god grund. En godt eksempel er institionen beliggende på Infanterivej i Randers. En organisation der kaldte sig Børnenes stemme forsøgte at trænge til bunds de forhold der herskede på denne institution. De blev trukket i retten og fik en dom for bagvaskelse. Se: Børnenes Stemme dømt igen igen (Bladet Socialpædagogen. År senere dykker Dagbladet Information ned i hvad der er foregået omkring denne døgninstitution og de finder grusomme overgreb. Informations artikel kan læses her: ‘Sådan er Plejefar’ ….

        Derfor er kommentarer her gjort anonyme medmindre at de klart tilkendegiver andet.

        Hvis du bemærker datoerne på tidligere kommentarer og DR-journalisternes opfordringer til at blive kontaktet, kan du nok regne ud at vores blogindlæg har sat noget i gang. Hvad er så sandheden omkring der foregår på Solhaven og mange af landets døgninstitutioner? Den ligger nok et eller andet sted imellem de forskellige udsagn som anbragte og ansatte er kommet med. En pandekage har to sider uanset hvor tynd du laver den. Ikke to mennesker vil have samme opfattelse af hvad der skete i en sag.

        Vi føler at have fundet en årsag til at alt for mange anbringelser ender i sammenbrud. LOS, som er lobbyist sammenslutningen for opholdssteder har selv været ude med samme teori. Der er sagsbehandlere derude som ikke sender alle relevante papirer med ud til opholdsstederne inden at de sender barnet. Det er ofte fordi at børnene har været udredt og psykiatere på hospitalet har fundet diagnoser som går imod de diagnoser som kommunernes psykologer har stukket ud på et løst grundlag efter få timers observation. En udredning på et hospital tager mindst 8 uger og er så meget mere grundig, men kommunerne psykologer er små bykonger og kræver beskyttelse, så vigtige papirer bliver glemt.

        Der er derfor ganske givet unge mennesker der aldrig skulle have været sendt til Solhaven, men er havnet der på grund af dårligt arbejde i deres hjemkommune. Der er ganske givet kommuner som slet ikke følger op på deres anbringelser der nemt koster en million kroner med det resultat at opholdet slet ikke bliver til gavn for den anbragte.

        Vores mål er ikke at gå specifikt efter Solhaven. Vores mål er at sikre at de unge får gavn af deres anbringelse og så må vi rejse spørgsmålet baseret på at Danmark anbringer langt flere børn udenfor hjemmet end Sverige og Norge der har samme sociale familiemønster som er: Er der for mange anbringelser? Kunne man til gavn for både de offentlige kasser, børn og forældre behandle dem ambulant med systemer som MST? Er der returkommission mellem kommunale ansatte og plejefamlier/opholdssteder som kan forklare mærkelige valg af bestemte opholdssteder? Danmark har ikke en streng lovgivning på dette område som vi ellers bryster os af når vi taler om læger og medicinalfirmaer.

  7. K

    Jeg har været anbragt på solhaven og er det stadig,
    og jeg har aldrig prøvet noget værre i mit liv, det her sted er ren børnemishandling, har snakket meget med folk der har været her i længe og siden 2009 er det gået ned af bakke for dem, jeg har været stukket af herfra, jeg har være meget igennem her. jeg er vidne til flere voldsangreb mod de unge, inden for det sidste år er der blevet nok fyret mellen 10-30 pædegoer/ansatte pga vold, og søren viernfelt er stadig på orlov pga vold og han kommer skam ikke tilbage, jeg hgåber inderligt det her sted lukker, hvis folk bare kendte til min historie og danmark ville tro mig så bville det lukke det er det væreste sted man kan komme hen, det slet ikke et sted for unge mennesker med problemer..

  8. S

    Hvorfor ser alle kun med negative øjne på solhaven? Hvad med at bringe alle solstråle historierne frem? Hvad med alle dem der har det/haft det godt på solhaven? Hvorfor skal de ikke have lov at fortælle deres historie? Flere unge har formået at tage en uddannelse og fortsætte deres liv efter opholdet uden at være på kant med loven takket være Søren Virenfeldt og Sollhaven. Jeg synes er egoisisk og samtidig idiotisk kun at se på det negative! – personerne bag anmeldelserne burde skamme sig og gå rundt med en dårlig smag i munden, – når de ingen gang kan se alt det solhaven har gjort og ville gøre for dem, kan jeg godt forstå det er svært for dem at begære sig i samfundet. De vil tydeligvis ikke hjælpes!

    • Det er korrekt at der er unge som har reageret positivt på den “pædagogik” eller mangel på samme Solhaven har gjort anvendelse af. Men der er også børn som reagerer positiv på fysisk afstraffelse og det har vi forbudt og med god grund. Fordi at brugen af vold og fysisk magt kan udløse traumer, hvis det er de forkerte børn som udsættes for det.

      Jeg bemærker mig at det ikke er alle børn som er udredt på en psykiatrisk afdeling inden at de var blevet anbragt på Solhaven. Man har derfor anvendt metoder på disse børn uden at vide om disse metoder var til gavn i forhold til børnenes problemstillinger. Jeg bemærker mig også at de kritiske rapporter som er kommet her på det sidste bemærker at personalet faktisk for en stor dels vedkommende slet ikke var uddannet i fag relateret til behandling af børn med psykiske udfordringer.

      Sidst og ikke mindst så man stille spørgsmålstegn ved de resultater som hævdes opnået. Solhavens påstået succes er om noget opnået ved at et bestyrelsesmedlem har udgivet temmelig mange undersøgelser som udviser positive resultater.

      Vi arbejder som forening i et internationalt netværk med kontakter i mange lande. Fra vores samarbejdspartnere i USA har vi fået kendskab til at betalte undersøgelser gør stor skade. De refereres i lægetidsskrifter og bruges som referencer i andre undersøgelser. Det er som at bygge et hus på et mudderfundament. Holder fundamentet ikke så holder huset heller ikke. Det arbejde som bestyrelsesmedlemmet i Solhaven har haft negativ indflydelse på trivslen på danske døgninstitutioner – ikke bare på Solhaven, men også på andre institutioner som har gjort brug af metoderne fra Solhaven netop fordi at man mente dem underbygget af bestyrelsesmedlemmets publiceringer.

      Vi føler at der er tale om en alvorlig sag, som vi vil følge til dørs. Vi anerkender at der børn som mener at de har haft gavn af deres ophold på Solhaven ligesom at der er ældre som priser deres ophold på Godhavn og Værebro drengehjem. Det ændrer ikke på at der også skal fokus på de børn som har taget skade og vi ser frem til retsopgøret med optimisme.

  9. R

    Den pædagogik der føres på Solhaven er alt andet end voldig i mine øjne. Der er ingen der tager skade af at få ting afvide på en såkaldt “bestemt” måde indimellem. Mange af dem kommer med en rodet fortid og har brug for fire faste rammer, hvor de ved hvordan tingene er. Det er muligt alle pædagoerne ikke har en pædagoisk baggrund, men fælles for dem alle, er at de har en menneskelig bagrund, som ofte er det de nge har brug for. En pædagog ser ofte ike ud over de pkt. og paragraffer de lærte under uddannelsen, en hver anden uddannelse baggrund klan være lige så god, hvis ikke bedre.

    Selvfølgelig kan man ikke tilfredsstille alle, men Søren har aldrig opgivet en elev og altid givet dem en ny chance, selvom det kunne diskuteres om de havde fortjent den. Jeg synes det er ærgeligt at sagen har taget sådan en drejning, og må man håbe de “skyldige” tidligere elever, der startede det her, en dag vil kunne se hvad solhaven egentlig gjorde for dem. Tænk at man vil gå så langt for at komme i medierne og på forsiden af aviserne! – Det er forfærdeligt!

  10. ....

    Skrevet fra noget jeg har sendt videre til medier..

    Jeg har så meget at fortælle, men kan ikke helt huske det hele..
    Jeg er selv blevet slået engang så halvdelen af min arm var næsten blå og kunne ikke rigtig bevæge den.
    jeg er flere gange blevet truet med de vil lave en magtanmeldelse på mig,
    den ene pædagog tog fat i mig og bar mig ind på værelset og ham klemte næsten min ribben til de brækkede det gjorde virkelig ondt og jeg skreg så højt jeg kunne, men de grinte bare af mig og lukkede mig ind på værelset jeg måtte ikke engang gå ud på toilet, jeg har oplevet vold rigtigt mange gange mod de andre elever, hvor de er blevet rykket rundt og låst fast i politi angreb, pædagoger der har sat oven på dem og bare mast dem og taget kvælertag på dem uadskillelige gange, jeg har set flere pædagoger der har overfaldt de unge uden grund selvom de unge har været helt rolige. Jeg er selv blevet spærret inde på værelset flere gange når de har lavet en magtanmeldelse og så kunne man bare høre de unge råbe og skrige, de masser dem så de næsten ikke kan få luft, pædagogerne går til angrib bare ved de mindste ting, jeg er selv bange hverdag hver evige eneste dag frygter jeg og gå ud af mit værelse fordi jeg er bange for at blive overfaldet, jeg har haft flere panik anfald og angst anfald, og jeg tur ikke sove om natten fordi jeg er bange for dem.

    Jeg er blevet nedgjort af dem flere gange, de har svinet mig til og kaldt mig en masse ting,
    som kælling, luder osv , og jeg bare grim og se på og jeg er for tyk og jeg ligner lort og jeg ved ikke hvad.
    og de sviner ens familie til , de siger min familie er det rene lort og de hader mig og de kan ikke hjælpe mig eller noget som helst og de har aldrig givet mig omsorg eller kærlighed men det har min familie altid gjort, jeg sad på Solhaven i 7 måneder. Og jeg kunne ikke klare det mere, jeg blev kørt ned de kørte psykisk terror på mig, og kommunen var ligeglad med alt hvad jeg sagde de troede kun på de ansatte heroppe som løj dem direkte op i hovedet. Mine forældre er oven i købet osse rigtig sure over det fordi min kommune har aldrig været til hjælp de er pisse ligeglade, og det er Kommune navn fjernet, min rådgiver er den ledeste kvinde der kan gå på to ben. Til sidst stak jeg af herfra og var væk i næsten Periode fjernet måneder, jeg blev tvunget til flere ting og presset hele tiden, også blev jeg tvangsfjernet og da de fandt mig tog politiet fat i mig og smadret min ryg og jeg har stadig ondt den dag i dag, da jeg så kommer i sommerhus måtte jeg ikke snakke med mine forældre eller noget som helst, og nu har jeg bedt om en psykiater i fire måneder fordi jeg står til en eller flere diagnoser pga dette sted, jeg lider af en moderat/svær depression men de ville ikke lade mig få hjælp, det eneste de tænker på er og tjene penge, de er så ligeglade med de unge, hvis jeg er sur eller ked det, griner de bare af mig, de er vildt ligeglade, jeg får ingen hjælp her, jeg læste alle mine papir da jeg var stukket af og de har digtet en person af mig en jeg slet ikke er, at jeg skal være voldsmand, stjernepsykopat stofmisbruger og alt muligt og hverken jeg eller min familie kender noget til det, de har sagt jeg har overfuset dem flere gange og slået dem og overfaldt dem og det har jeg aldrig nogensinde gjort, og jeg har været væk i 6 måneder snart, og jeg gik til Ankestyrelsen med det men de ville ikke hjælpe mig fordi de troede på mine papir, jeg spiste ikke noget i tre måneder og jeg var rigtig syg ku knap nok gå, og nu kan jeg hverken koncentrer mig i skolen eller klare en hverdag, jeg stresser meget fordi jeg aldrig kan slappe af fordi jeg skal så mange ting, og de vil ikke hjælpe mig, derfor har jeg bedt om en psykiater fordi de har kørt mig så langt ned, Jeg har selvmordtanker, har prøvet og tage mit liv flere gange og har ar mange steder efter jeg har skåret i mig selv fordi jeg ikke kan klare og være her og jeg føler ikke livet er noget værd, og de har taget alt fra mig, og bare ødelagt mig fuldstændig, jeg græder hvernat for at falde i søvn, og jeg har gjort alt for at komme hjem jeg fulgte min handleplan fra kommunen sidste år fulgt ud og de lovede jeg snart kom hjem og bo men de blev ved med at sætte flere og flere måneder på og det gad jeg ikke finde mig i mere, Jeg har intet samarbejde fået fra de voksne eller kommunen de tænker kun på penge, og ødelægge de unges liv. Hvis i har nogen spørgsmål er i velkommen til at stille mig dem over en mail, i må bare ikke oplyse min navn hvis dette kommer i medierne. Og der er fyret mange pædagoger her oppe i den tid jeg har været her, de bestikker de unge for at de skal holde kæft giver dem guld og grønne skove, ligemeget hvad om man er ked af det sur eller man gør noget så giver de bare en masse ting osv for at man skal holde sin kæft, og jeg har ikke holdt min kæft overfor kommunen eller nogen som helst men de ville dog ikke tro mig, jeg har det rigtig skidt her og jeg ønsker bare dette sted bliver lukket omgående det ikke et sted for unge mennesker overhovedet.

    og jeg har aldrig prøvet noget værre i mit liv, det her sted er ren børnemishandling, har snakket meget med folk der har været her i længe og siden 2009 er det gået ned af bakke for dem, jeg har været stukket af herfra, jeg har være meget igennem her. jeg er vidne til flere voldsangreb mod de unge, inden for det sidste år er der blevet nok fyret mellem 10-30 pædagoger/ansatte pga vold, og Søren Virenfeldt er stadig på orlov pga vold og han kommer skam ikke tilbage, jeg håber inderligt det her sted lukker, hvis folk bare kendte til min historie og danmark ville tro mig så ville det lukke det er det værste sted man kan komme hen, det slet ikke et sted for unge mennesker med problemer.. man skal ikke tro på nogen af dem overhovedet de fylder en med løgne konstant, og det tavshedspligt de har overholder de overhovedet ikke. man kan ikke stole på nogen eller snakke med nogen her uden det hele kommer videre.. Jeg har telefonisk kontakt med mine forældre.

    Jeg ser næsten aldrig min familie eller forældre det sker maximalt en gang om måneden, jeg ser aldrig mine venner da jeg ikke må se dem pga de mener ikke jeg har brug for dem og de ikke er noget godt men de er de eneste der hjælper mig imens jeg sidder her. jeg savner min familie og venner rigtig rigtig meget men de er de ligeglade med..

    når jeg er på hjemmebesøg er det kun i fire timer og det er med pædagoger og det ikke okay, for får ikke rigtig noget ud af det andet end stress for man skal nå det hele jeg når knap nok og sige hej før jeg skal sige farvel. Og når de er heroppe er det sjældent andre i familien må komme med, selv min hund må ikke komme med og den har størst betydning den er virkelig mit liv men det er de ligeglade med, og den risikere snart og skal væk og jeg må næsten ikke se den og det tager rigtig hårdt på mig og gør det svære for mig at være her, og når de heroppe mine forældre er det bestemte tidspunkter de skal tage af sted og komme på, og der skal laves sedler om hvad vi må og ikke må. Ved ikke mere hvad jeg skal skrive men kan kun sige alt er sandt med vold, og i er velkommen til spørgsmål, der var en journalist her tidligere i dag men jeg måtte ikke snakke med ham.

    MEN, DET HER SKAL VÆRE ANONYMT. Mit navn skal ikke nævnes.

    Det hele startede med jeg blev fjernet hjemmefra den Dato fjernet
    politiet mødte op hjemme ved mig og mine forældre og bad os om at møde op på politigården inden et kvarter, da mig og min mor mødte op på politigården sad min nye rådgiver der jeg havde kun set hende to gange. Jeg blev afhørt om en voldsag jeg havde været med i, og efter tog de billeder af mig , og min rådgiver sagde jeg skulle på Koglen straks, hvor jeg flippede fuldstændig ud da jeg var i en dårlig periode i mit liv der skete en masse med familie osv. Men det var hun ligeglad hun valgte så og fjerne mig uden jeg måtte sige farvel eller hente mine ting derhjemme, jeg kom så på Koglen hvor jeg ikke måtte se eller snakke med nogen i en periode, jeg sad der i to måneder på en straf, hvor efter vi holdte møde, hun havde lovet efter jeg var kommet derop det var maksimalt To måneder så kom jeg hjem igen men det holdte hun ikke og jeg levede jo bare efter to måneder kan jeg da sagtens klare, men så kom mødet.. Hvor hun sagde jeg skulle op Solhaven men inden da var der en psykolog for at tage nogen test på mig, og hun beskrev mig som en voldspsykopat med mange problemer, stofmisbruger, alkoholiker, og en masse andet hvilket jeg ikke er, den rapport hun havde skrevet var løgn og atter løgn hun havde lavet alt om til det modsatte jeg havde sagt til hende hvilket jeg blev ret sur over, men så kom jeg på Solhaven pga. kommunen mente jeg havde brug for det, jeg fik en masse af vide om stedet osv. men den ene jeg sad med han sagde de fucker dig op har så ondt af du skal derhen, dem jeg kender derfra er helt færdig og bliver aldrig normale igen, men jeg kom så i sommerhus hvor jeg ikke måtte se eller snakke med min familie, efter et par dage måtte jeg ringe til min mor i maksimalt 5 minutter for det havde kommunen bestemt, og jeg var i sommerhus i lidt over tre uger, og dem jeg var der med kunne ikke se nogen grund til hvorfor jeg skulle være der for der var ikke noget galt med mig jeg fortjente bare og komme hjem og bo igen. Da jeg så kom ind på den ene afd. fik jeg taget det fleste af mine ting, de undersøgte alt, jeg måtte intet, jeg sad bare og gloede for jeg ville ikke være der, og det kunne de forstå, tiden gik og min familie kom herop og holdte jul på afdelingen hvorefter de kun måtte være her i nogle timer efter kom de i et sommerhus til dagen efter uden mig også skulle de køre næste morgen, tiden gik og vi kom frem til januar til næste møde og den afdelingen der var der på det tidspunkt sagde jeg skulle hjem og bo men det var kommunen ikke enig i, min kommune sagde jeg skulle finde ud af hvem jeg var og kende mig selv og tænkte på andre end mig selv men jeg tænkte os for meget på mig istedet for andre hvilket ikke gav nogen mening hun ville have jeg skulle arbejde med min sorg og sådan da jeg har mistet mange familiemedlemmer i mit liv.

    Jeg har haft selvmordstanker siden jeg kom her, med tiden fuckede de alle sammen holdte ikke hvad de lovede, fratog mig alt virkelig alt, nogen gange måtte jeg ikke engang snakke med mine forældre, jeg måtte ikke sige noget, fik tit af vide hold din kæft og skrid ind på dit værelse din lorte unge, du ikke hjemme mere, dine forældre er her ikke de gider dig ikke derfor er du her, og sådan nogen ting fik jeg af vide flere gange hele tiden hver evige eneste dag trippede de på mig, og gjorde mig værre og værre. jeg gik til psykolog samtidig hun sagde jeg skal ikke være der jeg blev sindssyg af det og det kun var spørgsmål om tid hvornår jeg tog livet af mit selv jeg havde det virkelig skidt, ingen og snakke med, ingen og stole på, jeg havde intet, ingen kærlighed omsorg eller noget som helst, alt blev frataget, hvis jeg græd var sur tvær alt grinede de bare af mig og sagde alt muligt lort om mig, jeg er bare en kælling, og jeg bare et lille barn der intet liv har, jeg havde virkelig intet og min familie var så træt af det at kommunen kan sige jeg skal her hen for hjælp og ikke får det, jeg begyndte og skære i mig selv og alt muligt, jeg havde det ikke godt på et tidspunkt sultede jeg i næsten en måned hvor de var pisse ligeglade virkelig ligeglade.. jeg fik så telefon og Internet og computer og besøg af familien og jeg kom hjem på besøg osv. fordi jeg var frivillig anbragt, men mine forældre måtte stadig ikke få mig hjem. i mellemtiden oplevede jeg blandt andet at en elev blev skubbet op af en væg med kvælertag af en lære, så eleven til sidst næsten ikke kunne få vejret, oplevede flere elever blev truet med tæsk, flere magtanmeldelser, en anden elev var sur pga. et skænderi med en hjemmefra, hvor pædagogerne tirrede ham mere og mere selvom han havde bedt dem om at lade ham være i fred så han kunne falde ned men de blev ved og ved, og til sidst smadrede han et potteplante eller sådan noget og gik ind på sit værelse, hvor efter de ringede til kaffe hvor der sad ti femten pædagoger, hvorefter to af dem gik ind på hans værelse den ene skubbede ham ned i sengen hvor den anden lag sig oven på hans ben og den anden satte sig ovenpå ham med et knæ i halsen og slog ham i hovedet, hvor eleven slog ud efter pædagogen og ramte ham for det gjorde jo ondt på ham han havde ikke gjort dem noget, efter ved jeg ikke hvad der skete, Flere af de andre unge fra de andre afdelingen kom med blå mærker og ar og mærkelig ting, flere af dem var blevet overfaldet og banket og fået slag, en jeg kender som os var her har et ar på benet efter han blev kastet rundt med og smidt ind i reoler og trapper, en dag oplevede jeg selv noget, jeg kom ind på kontoret hvor jeg prikkede til pædagogen fordi han ikke svarede mig så slog han mig han var så tæt på og ramme mig i ansigtet han slog på på armen hvorefter jeg ikke kunne ligge på den i flere dage den var helt blå næsten og det var bare smertefuldt, kunne ikke ha en stram trøje på eller noget, men han grinte bare og jeg sagde hvad fanden laver du man det gjorde skulle da ondt han grinte og sagde jeg bare skulle skride, han har flere gange taget fat i mit og råbt og skreget af mig, hen rev mig en dag op af sofaen og sagde jeg skulle bare gå ud i den bil nu og det skulle bare være nu, jeg har flere gange været ude for sådan nogle ture, flere forskellige har taget fat i mig, der skete en masse men kan ikke huske mere, vi kom til sommer, hvor vi skulle til Bornholm hvilket jeg ikke gad og der var pædagoger der kunne holde øje med mig for den anden elev havde osse fået lov til at blive her, jeg kom i skænderi med ham og han begyndt og pakke alle mine ting så flippede jeg ud og råbte hvad fanden han lavede og sådan også tog han fat i mig og råbte af mig og jeg ved ikke hvad, efter den tid havde jeg møde jeg sagde alt til min kommunen hun var pisse ligeglad fuldstændig selvom jeg viste hende mine mærker, hun lovede mig og mine forældre vi kunne hole ferie sammen i to uger, hvor jeg så ikke fik lov og sådan , så kom jeg hjem på weekend også stak jeg af og gemte mig ved forskellige mennesker i tre måneder, turde intet igen telefon eller noget var så bange for de mennesker heroppe fra, kiggede mig over skulderen konstant løb fra alt, jeg ville ikke være der mere jeg havde det virkelig skidt, så mine forældre kontaktede Ankestyrelsen men efter jeg var stukket af kunne de ikke gøre noget andet end at sende det til børne og ungdoms udvalget i Kommunenavn fjernet, så jeg fik alle mine papir dem herfra og kommunen havde skrevet og alt var løgn virkelig bare løgne, jeg var syg i hovedet smadret alle ting slog alle mennesker og jeg ved ikke hvad jeg sad på et værelse hverdag og gloede.. og de havde skrevet jeg drak og tog stoffer røg hash og jeg har aldrig gjort det lagde osse rene pis prøver og hele lortet, men alt de skrev var modsat af det rigtige de havde kun skrevet løgn løgn og løgn blev virkelig sur virkelig meget da jeg læste det. så indebrændt en kunne intet gøre for jeg var jo stukket af , jeg tog ind og snakkede med min advokat og han var os ret pis over det han sagde de kan ligeså godt skrive du er stjernepsykopat, hvilket du ikke er men det jo sådan de beskriver dig at du totalt syg i hovedet, mine forældre blev chokeret fordi de havde jo kun hørt godt herfra, de bedrog mig, men så kom mødet i udvalget og de bestemte sig for jeg skulle tvangsfjernet og der faldt bomben, jeg blev ringet op og fik af vide jeg bare skulle væk. så jeg tog væk hjem til en hvor jeg ventede på transport til en anden by men inden kom politiet, de havde fundet mig, de kom ind i huset og slæbte mig ud en i hver side lag mig ned på jorden og lavede politigreb på mig og alt jeg blev kastede ind i bilen hvor den ene betjent lag sig oven på mig hvilket gjorde ondt og jeg har stadig ondt i ryggen efter det de havde ødelagt meget for mig, jeg kom på politigården hvor min søster fik lov til at sige farvel, de blev ved med at rykke mig rundt, dem fra Solhaven var osse kommet og de råbte af mig og min rådgiver grinte bare, jeg kom herop igen hvor jeg sad i sommerhus med 4 pædagoger til at starte med jeg spiste ikke fra den dag og tre måneder frem, jeg sad bare og græd og græd og græd, måtte ikke se mine forældre eller noget. jeg var en syndebuk snakkede ikke i flere dage, kiggede ud i intetheden, jeg var helt færdig jeg græd og græd, jeg havde intet tøj eller noget og skifte med, ingenting havde jeg, ikke engang en børste, jeg lignede lort, efter jeg kom herop igen lå jeg bare i sofaen uafbrudt og kiggede i ingenting græd græd og græd lavede ikke andet jeg græd og græd, men ingen af dem forstod mig, de fyldte mig med lort svinede mig til og mine forældre fyldte mig med alt muligt pis. jeg skar i mig selv næsten hverdag prøvet og kvæle mig selv ihjel, holdte puder og alt muligt over mit hovedet, jeg besvimede to tre gange om dagen de var ligeglad på halvanden måned tabte jeg mig 14 kilo og jeg vejede ti kilo for lidt men de var ligeglade, man kunne se alle mine knogler, alt gjorde ondt på mig, jeg kunne næsten ikke gå eller noget, skulle bruge støtte flere gange, jeg var virkelig syg, jeg skulle ha været indlagt men det ville de ikke. jeg kunne ha været død så mange gange, jeg blev mere og mere syg, kridhvid i hovedet konstant jeg lignede en der havde kræft, mine forældre blev chokeret da de så mig min mor og søster græd da jeg ikke så det de vidste ikke hvad de skulle sige, hverdag skrev jeg breve til dem, jeg havde det virkelig skidt og de svinede mig til skolen lavede jeg ingenting da jeg skulle ha møde lavede jeg en prøve og scoret et ti tal som jeg plejede men min rådgiver var ligeglad, min psykolog mødte op og hun sagde hun ikke kunne hjælpe mig, jeg skulle til en psykiater men de vil ikke sende mig til en og har de stadig ikke nu har jeg ventet i fem måneder på der for mangler hjælp jeg lider af en depression har næsten alle ´tegn på det, i mellemtiden fra jeg kom til jul, blev en af eleverne flere gange overfaldet af en pædagoger jeg blev låst inde på mit værelse flere gange, de råbte af mig og alt muligt gav mig skylden for alt selvom jeg ikke gjorde noget sad på værelset hverdag de eneste tidspunkter jeg var ude var når jeg skulle på toilet eller låne telefonen jeg drak en kop væske om dagen, jeg var udkørt men de ville ikke give mig en psykiater jeg var ved at blive syg i hovedet snakkede ikke smilede ikke grinte ikke, sad bare og gloede hverdag, og græd og græd og skar i mig selv jeg har ar på begge ben og arme, jeg kom hjem til jul i nogle timer med pædagoger og min familie kom her til nytår, jeg er blevet truet med tæsk flere gange hvor han bare grinte, jeg bliver truet med magtanmeldelser flere gange om måneden en dag jeg var rigtig syg stod jeg og pudsede næse den ene pædagoger kom og sagde jeg skulle skride i seng jeg svarede slap af jeg pudser lige næse hvor efter han tog fat mig og bar mig og klemte mine ribben ramte mit hovedet ind i alt muligt og jeg skreg det gjorde ondt men han var ligeglad han grinte .. de køre psykisk på mig virkelig meget og alle andre de fortæller lort til kommunerne og fylder os med løgne, de lover guld og grønne skove men de gør det modsatte af det. de skriver og siger det modsatte af det rigtige angående eleverne, jeg har bedt om møde med min advokat men det må jeg ikke for dem og det ikke okay.. en dag jeg var i dagsfunktion var jeg sammen med en af de andre elever der han var der samtidig med mig, han var ved at lave mad da han var sulten hvor hans pædagog kommer og skubber ham væk og råber han fandme ikke skal ha noget mad og jeg ved ikke hvad, så pædagogen tager fat i ham og ligger ham ned i greb og kvæler ham sidder med knæet i lungerne på ham kaster rundt med ham jeg stod og blev pisse bange også rev de mig væk og råbte alt muligt, og jeg kunne bare høre drengen skrige og skrige af smerte han kunne ikke trække vejret der kom en pædagog mere og lag sig oven på mig, jeg var helt ja, det var forfærdelig, de blev ved og ved knægten kunne ha blevet indlagt, han var næsten blå i hovedet, det var slemt virkelig slemt, den ene pædagog tog endda på mig og jeg blev dårligt og råbte hvad fanden han havde gang i, så skubbede han mig bare ind på værelset morgen efter stod han og fortalte mig præcis hvordan jeg havde sovet og alt muligt og hvad jeg sov i? det klamt virkelig klamt, flere gange har jeg lagt syg hvor jeg ikke måtte blive i sengen alligevel, oh jeg var ved at besvime flere gang i skolen de bad mig tage tilbage i sengen men jeg måtte ikke. den ene elev blev igen overfaldet han spurgte om telefonen så han kunne ringe til sin kontakt da de havde en aftale, men hende damen der er her tog fat i ham og skubbede ham og den anden tog fat i ham han blev skubbet halvvejs ned af trapperne og lagt oven på og kastede rundt med jeg kunne høre hans skrig og luftmangel og jeg havde lyst til at løbe herfra /: men de låste mig inde på værelset og kom ikke ud før efter 5 timer.. de bestikker mig flere gange hele tiden for jeg skal holde min kæft men tager ikke imod det og de siger jeg skal betale alt selv ligemeget hvad det der. den ene elev der er her, sad inde i 4-6 uger i fængsel i København pga noget han havde lavet det burde ikke kunne lade sig gøre på et opholdsted.. jeg kan ikke huske alt hundred procent jeg har snart været her i og overvejer flugt igen for kan ikke klare det. er virklig blevet skør, sidder tit bare på gulvet og lort i ingenting også skriger jeg eller græder jeg og flipper helt ud, og alt skifter hele tiden skolen går ikke godt er gået fra tolvtaler til 4 taler det ikke godt men kan ikke klare det mere, kan ikke det her sted det spørgsmål om tid hvornår mit liv slutter jeg sover dårligt har det bare skidt, har selvmordstanker hverdag, tænker kun død død og død hele tiden, jeg stresser hver evige eneste dag kan slet ikke slappe af, og alle er ligeglade undtagen min familie de er så kede af det her og jeg har det som jeg har det. det virkelig skidt, ved slet ikke hvad jeg skal skrive det er bare virkelig dårligt, jeg venter stadig på psykiater og alt muligt og min fremtid ser sort ud min hverdag er sort, jeg har bare lyst til at dø har slet ikke lyst til alle de mål jeg har sat mig i livet, har mistet alt frataget mig alt, har ingen glæde mere, ingen lyst til livet eller noget, intet jeg er bare tomhed på tomhed intet andet, jeg er en streg i luften, kan ikke beskrive hvor dan jeg har det nu, det bare slemt men du velkommen til at kontakte min forældre og snakke med dem hvis du vil, jeg kan ikke skrive mere lige nu har det alt for svært, det hele går lidt i lort lige nu men håber du kan bruge det.

    Men hvis du vil kan du få deres nummer eller emailadresse

    Opholdsstedet Sjoldborghus er lige gået konkurs og nu rykket under Solhaven hvilket ikke gør det bedre. Men jeg sad og undrede mig over at de har fyret alle de pædagoger som de unge havde det tilfreds med, og nogle af dem var ikke specielt voldelige dem der er tiltalt var ret meget, men de pædagoger der er tilbage er dem der har mest med vold og gøre og mindst og gøre med uddannelsen som pædagog, jeg synes det for mærkeligt, Dem der er tilbage har jeg aldrig oplevet gode kun voldeligt, og de taler så nedladende til en, og sviner en til og råber og skriger og tager fat i en, de bruger virkelig magt på en, jeg kan ikke beskrive hvor dårligt det sted her er. jeg kom her pga. jeg skulle have faste rammer og regler og komme videre og blive bedre, men jeg bliver kun værre for jeg får slet ikke den hjælp jeg skal have, de eneste der virkelig tager sig af mig og får mig til at smile er mine forældre og familie, dem heroppe råber og skriger af en og taler meget dårligt til en, jeg er dårligt tilpas hver dag, jeg sover ikke mere, jeg tur ikke sove fordi jeg er så bange fortiden fordi der sker så mange ting lige nu, og det ikke kun på min afdeling men også på de to andre. Jeg har lige mistet alt min frihed, jeg må ikke gå nogle steder, må knap nok tage på mit arbejde eller gå i skole, de holder øje med mig bare jeg går på toilet eller spiser, og de har fyldt mine papir med løgn, de har sagt jeg er lider meget af kriminel adfærd og jeg truer folk og slår folk hvilket jeg aldrig jeg har gjort her men modsat det er dem der gør det, og de mener jeg har nogle på problemer men det er dem der har givet mig dem men ingen forstår det udover min familie.

    og noget helt andet er.. SØREN VIRENFELDT er jo tiltalt, men hvordan kan det så være han stadig besøger afdelingerne, kontoret og alle de andre steder?, hvordan kan det være det stadig er ham der er første mand, og ham der skriver under på alle papirer og står stadig som forstander på en måde? det må han jo slet ikke.. det stadig ham der står for alt. men jeg synes bare det sted her skal lukkes omgående det ikke et sted for unge mennesker og jeg vil gøre alt for det kan blive lukket.. De snakker hellere ikke sammen om os elever, de gennemgår ikke statusrapporter med mig eller papir om mig som de skal hver gang inden de sender det videre lige meget om man er på dom eller ej. de vil hellere ikke engang lade mig tage til læge eller noget, jeg går og har smerter af helvedes til i min ryg, og har en fod der er muligvis skadet så det kan ske jeg slet ikke må løbe eller næsten gå på den mere, men de griner bare af mig og sender mig på værelset. de siger man skal have det godt her og ikke føle sig indespærret og have en ny chance men jeg har det ikke godt, og jeg føler mig indespærret som om jeg sidder i vestre fængsel, men har du ikke en ide til hvad jeg kan gøre? man må da kunne gøre noget ved dette sted.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s